Investor

Spiludbyder kaster millioner i FCK og FCM

Af Ritzau
12-01-2012 11:29 FC København og FC Midtjylland får tilført en skovlfuld millioner af spiludbyderen Unibet, som har indgået en treårig sponsoraftale med de to superligaklubber.

FCK's administrerende direktør, Anders Hørsholt, afslører, at aftalen sikrer københavnerne en stor pose penge.

"Ud over et tocifret millionbeløb har Unibet udvist en særlig interesse og engagement i at aktivere sponsoratet over for F.C. Københavns mange fans både på og mellem kampdage. Det ser vi naturligvis frem til, og vi er sikre på, at sponsoratet vil være til stor gavn for både Unibet, F.C. København og klubbens fans," siger Anders Hørsholt i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder blandt andet, at Parkens B-tribune kommer til at hedde Unibet-tribunen.

FC Midtjylland vil ikke afsløre, hvad deres aftale med Unibet betyder i tal, men klubben glæder sig over, at kontrakten er i hus.

"Unibet forstod straks potentialet i vort unikke regionale klubsamarbejde og kunne derfor komme med et tilbud, der var interessant for både FC Midtjylland, men i høj grad også for vore 150 samarbejdsklubber. De får mulighed for at spille en væsentlig rolle i samarbejdet med Unibet. I FC Midtjylland er vi stolte over, at vi også på dette punkt er de første i Danmark til at rykke," siger FCM-direktør Jens Ørgaard.

Unibet har valgt aftalen med de to klubber på grund af deres skarpe profil.

"FCK har gennem flere sæsoner vist sit internationale snit og repræsenteret Danmark flot i de europæiske klubturneringer. FCM er stærkt funderet i sin region, og klubben har gennem flere år udviklet danske fodboldtalenter på sit eget akademi," siger Unibets direktør, Kim Olesen.

/ritzau/

borsen statistik bnt
*****||*****Spiludbyder kaster millioner i FCK og FCM*****||*****FC København og FC Midtjylland får tilført en skovlfuld millioner af spiludbyderen Unibet, som har indgået en treårig sponsoraftale med de to superligaklubber.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs