Investor

Vestas fanget i prispres trods dyrere møller
Foto : Vestas

Vestas fanget i prispres trods dyrere møller

Relateret indhold

Tv indslag

Analytiker: Vestas-aktie får en på lampen
Analytiker: Vestas-aktie får en på lampen
Investor 1600: Analytiker ser kursstigning i Vestas i 2012
Investor 1600: Analytiker ser kursstigning i Vestas i 2012

Grafik

Møllernes udvikling i Vestas

Afstemning

Er Ditlev Engel den rigtige mand til at lede Vestas fremover?

Kursgraf

16:59 24/05
Vestas Wind Systems
Sidste 7 dage
Sidste ændering
-0,24%
Kurs:
37,62

Borsen.dk


04-01-2012 15:37 En imponerende ordretilgang i 2011 druknede i strømmen af negative nyheder i gårsdagens store nedjustering fra Vestas. Ordrernes værdi består med nød og næppe og viser et tungt prispres.

Det er til de flestes overraskelse lykkedes Vestas at hente hele 7400 MW faste og ubetingede ordrer i 2011 med en værdi på 7,3 mia. euro, svarende til knap 0,99 mio. euro pr. MW.

Flere analytikere kalder Vestas' møllepriser i fjerde kvartal 2011 for acceptable, men i den lave ende.

Grunden til den let skuffede stemning skyldes især, at rigtig mange af årets annoncerede ordrer var på den seneste salgssatsning V112-møllen til både havs og lands.

Den nye mølle burde give bedre priser og illustrerer ifølge aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets den intense priskonkurrence på det globale vindmarked.

"Kvartalets priser er okay, men ikke overbevisende taget i betragtning af, at de har fået så mange småordrer, som normalt er prissat højere," siger Michael Friis Jørgensen til Børsen.

Risiko for nyt prisfald


Det lykkedes Vestas at presse priserne på møllerne en smule op i fjerde kvartal fra tredje kvartal, der viste en et prisdyk fra andet kvartal til 0,93 mio. euro pr. MW.

Michael Friis Jørgensen vurderer, at prismarginerne på møllerne i 2012 kan lande under fjerde kvartal 2011, da metalpriserne er højere. Men overordnet venter han ikke den store udvikling.

I Vestas er man godt klar over udfordringerne, der også er blandt grundene til de kommende fyringer.

"Stigende råvare- og komponentpriser er derfor umiddelbart en større udfordring ved indgåelse af nye kontrakter," skrev Vestas i sit regnskab for tredje kvartal, der ikke lagde op til en eventuel prisstabilisering.

Lang vej for Vestas


Salgspriserne på vindmøller er faldet gennem 2011 - både for Vestas og konkurrenterne - og branchen må vænne sig til presset.

"Vil man sælge møller i øjeblikket, så må man indstille sig på, at det sker til lavere priser og med højere kvalitetskrav," konstaterer Michael Friis Jørgensen.

Gårsdagens nedjustering til et rundt nul på årets drift og dermed underskud for første gang siden 2005 blev blandt andet begrundet med start- og teknologiproblemer med den vigtige V112-mølle, som også vil sætte spor i 2012-regnskabet.

Hos analytikerne stiller man nu spørgsmålet, om der er tale om indkøringsproblemer, eller om det er salgspriserne, den er gal med. Alene V112-møllen var skyld i ekstra omkostninger i fjerde kvartal på 100 mio. euro.

Horribelt år


Senioranalytiker Jacob Pedersen har gennem hele Vestas' nedtur haft en købsanbefaling på Vestas. Han konstaterer, at et horribelt år er overstået for Vestas. Herfra kan det næsten kun gå fremad.

"Nedjusteringen banker investortilliden i bund. Især produktionsproblemerne skal løses, for at investorerne kan genvinde troen på, at Vestas kan tjene penge på den rekordhøje ordrebeholdning," konkluderer Jacob Pedersen.

Han venter, at der gennem 2011 er kommet ekstra 1500 MW ekstra i ordrebeholdningen hos Vestas, hvilket bringer den bugnende ordresum op omkring 10.000 MW. Så der er nok at tage fat på for Vestas, så er det bare til hvilke priser, de mange møller bliver solgt.
borsen statistik bnt
*****||*****Vestas fanget i prispres trods dyrere møller*****||*****En imponerende ordretilgang i 2011 druknede i strømmen af negative nyheder i gårsdagens store nedjustering fra Vestas. Ordrernes værdi består med nød og næppe og viser et tungt prispres.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs