Investor
TDC-datter bag nyt Coop Mobil-koncept
Relateret indhold
Borsen.dk
Pleasure.dk
15-12-2011
12:07
TDC-indkøbet Company Mobile har høstet endnu en stor kunde til sit "white label"-koncept. Sammen med Coop lanceres nu Coop Mobil, der skal tilbyde detailkæden Coops over 1 mio. medlemmer mobiltelefoni med tilhørende opsparing af point.
Dermed fortsætter Company Mobile væksten med endnu en stor kunde oven på den tidligere lancering af Nettalk, et samarbejde med Netto-kæden. Hos Coop glæder man sig til at udrulle konceptet til januar, når markedsføringsmaskinen begynder at køre.
"Vi starter stille og roligt op nu for at teste konceptet blandt vores 35.000 ansatte, og så går vi "live" i januar. Hovedformålet med Coop Mobil er, at tilbyde vores over 1 mio. medlemskunder i CoopPlus endnu flere fordele med nem og overskuelig mobiltelefoni," siger direktør for CoopPlus og Coop.dk Karsten Rimmer til Ritzau Finans.
Med Coop Mobil vil medlemskunderne samtidig spare point op, når de taler eller køber taletid, som kan bruges på linje med almindeligt optjente CoopPlus-point til at handle ind for i butikkerne eller købe mere taletid i Coop Mobil.
Coop og Company Mobile har arbejdet på projektet i en længere periode for at sikre, at programmet er let og gennemskueligt for forbrugerne. Derfor har Coop også store forhåbninger for projektet.
"Der vil være markant markedsføring af dette her til januar, og så har vi allerede et meget stærkt program i CoopPlus, som vi kan bruge til at introducere Coop Mobil til vores eksisterende medlemskunder. Vi har et højt ambitionsniveau og tror på, at vi vil få betydelig succes," siger Karsten Rimmer.
Hos Company Mobile, der hører under divisionen TDC Wholesale, er man glade for, at konceptet nu udrulles hos endnu en stor kunde.
"Vi er rigtigt godt tilfredse med, og stolte over, at både Coop og Dansk Supermarked har henvendt sig til os for at udvikle disse nye koncepter. Løsningen til Coop er unik, fordi man sparer point op begge veje. Så man kan bruge point fra almindelige indkøb til at købe taletid, men man kan også købe ind for point, man har sparet op via taletid. Så det går begge veje. Det er ret enestående," siger administrerende direktør for Company Mobile, Esben Kolind Laustrup, til Ritzau Finans.
Med de to kunder har Company Mobile vakt genlyd i mobilbranchen, og allerede nu har Telenor da også opstartet et lignende koncept med OK Benzin. Derfor skal Company Mobile hele tiden konceptudvikle og finde nye løsninger for at fortsætte væksten inden for dets alternative mobilløsninger.
"Vi har sendt et signal til markedet om, at vi kan lave komplekse løsninger, der spiller op mod andre platforme. De store, gamle teleselskaber konkurrerer alle sammen på den samme, flade ydelse. Vi forsøger at finde nye veje ind i markedet med branchespecifikke løsninger, der kan flytte konkurrencen væk fra standardløsninger og skabe loyalitet til vores kunders kerneprodukter," fortæller Esben Kolind Laustrup og fortsætter:
"Men man kommer ikke foran ved at gå i andres fodspor, og det er ikke sjovt at være nummer to. Så vi arbejder allerede nu på løsninger til helt andre brancher."
Han nævner, at Company Mobile allerede nu er i dialog med eksempelvis banksektoren.
"Det er en sektor, hvor der sker mere og mere på mobilen med applikationer og mobilbanker. Det er et eksempel på en sektor, hvor vi kan komme med spændende koncepter. Vi skal hele tiden forny os for at være først i markedet med de nye løsninger, for det skaber opmærksomhed og får kunderne til at tage kontakt til os," siger Esben Kolind Laustrup.
Når Company Mobile får en ny kunde, køber datterselskabet sig ind på TDC's net og køber tid og data af moderkoncernen. På den måde bringer selskabet omsætning i biksen, selvom nogle eksisterende TDC-kunder skifter fra TDC's egne brands over til Coop Mobil eller Nettalk. Company Mobile venter stærk vækst i de kommende år oven på succesen med Nettalk og Coop Mobil.
"Vi kan ikke udtale os konkret om tal. Men vi er ligesom resten af branchen ramt på den gennemsnitlige indtjening per kunde, så der skal mere volumen til for bare at holde niveauet. Men det er klart, at vi har nogle ret ambitiøse mål for 2012. TDC Wholesale har initiativet "grow mobile", og der er vi ret ambitiøse," afslutter Esben Kolind Laustrup, der samtidig fortæller, at Company Mobile har et nyt stort koncept i støbeskeen, der vil støtte væksten i 2012, uden dog at kunne sige mere på nuværende tidspunkt.
/Ritzau Finans/

*****||*****TDC-datter bag nyt Coop Mobil-koncept*****||*****TDC-indkøbet Company Mobile har høstet endnu en stor kunde til sit "white label"-koncept. Sammen med Coop lanceres nu Coop Mobil, der skal tilbyde detailkæden Coops over 1 mio. medlemmer mobiltelefoni med tilhørende opsparing af point.*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 25-05-2012
-
06:28
-
06:00
- 24-05-2012
-
22:04
-
20:49
-
20:34
-
19:30
-
17:03
-
16:41
-
16:20
-
16:19