20-07-2011 18:22 Opdateret kl. 18.30 - Lederen af det internationale energiagentur (IEA), Nobuo Tanaka, er manden der i denne uge sidder med nøglen til oliemarkedet. Vil han åbne hanerne i verdens reservelagre af det sorte guld, for at undgå tårnhøje priser?

Prisen på olie er steget markant i årets første halvdel, hvilket ses som en af årsagerne til opbremsningen i den globale vækst.

Et yderligere presset oliemarked truer den økonomiske genopretning efter den globale økonomiske krise.

Nobuo Tanaka har som chef for IEA det overordnede ansvar for om 28 medlemslande vil lade olie fra verdens strategiske reservelagre flyde, for at få udbuddet til at matche den stigende efterspørgsel. Og han har indtil lørdag til at beslutte sig.

Sidste gang det skete var i sidste måned, hvor IEA for kun tredje gang i historien frigav 60 millioner tønder olie. Det skete da den nordiske Brentolie nåede en pris på 120 dollar.

Siden er olieprisen faldet - men kun en tand - og onsdag var prisen omkring 117,9 dollar.

Olien er dermed stadig  mere end 24 pct. over niveauet ved årsskiftet, efter et forår med exceptionel meget uro - både i det olieproducerende Mellemøsten og Nordafrika, og i det olieforbrugende Japan.

Bremser væksten

Den heftig stigning i olieprisen bliver af mange økonomer nævnt som én af de væsentligste forklaringer på, hvorfor det globale opsving ikke for alvor har taget fart.

Ikke mindst i verdens største olieforbruger USA. Her har privatforbruget, der tegner sig for størstedelen af landets økonomi, udviklet sig skuffende i første halvår - blandt andet på grund af stigende priser på benzin.

I Jyske Bank mener seniostrateg Ib Fredslund Madsen, at blandt skrækscenarierne i årets andet halvår, er at "oliepriserne stiger til mere end 150 dollar og vækstafmatningen som følge tager til."

En stigende vækst i det kommende halvår er således blandt andet afhængig af faldende olie- og råvarepriser, forklarer Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA.

"Det er vores vurdering, at det globale opsving er intakt. Hovedparten af de europæiske økonomier vokser på eller over trenden. Samtidig kan lavere olie- og fødevarepriser at lægge en dæmper på inflationen og stimulere væksten samt købekraften," lyder det.

Uenighed i gruppen

Der er dog stor uenighed blandt IEA’s medlemslande om, hvorvidt der skal frigives mere olie, og blandt andet flere europæiske lande er imod.

"Tyskland og Italien var ikke enige i beslutningen i juni. Selvom det var enstemmigt vedtaget, var det ikke alle der var lige begejstrede," siger en kilde fra de franske myndigheder til nyhedsbureauet Reuters.

Tyskerne har offentligt signaleret modstand mod at frigive olie fra reservelagrene – og har ifølge Bloomberg endnu kun frigivet 63 pct. af olien fra den første runde.

Men de europæiske modstandere er oppe imod et USA, der arbejdede hårdt i kulisserne for den første frigivelse af olie.

Man frygter oliemangel i takt med at efterspørgslen stiger – altså en eksplosiv udvikling i prisen på råvaren.

Den såkaldte Call on OPEC - som er den globale efterspørgsel minus olieproduktionen udenfor OPEC, ventes at stige til 31,1 millioner tønder pr. dag i årets tredje kvartal. I juni producerede OPEC samlet 30 millioner tønder om dagen.

Som medlem af IEA indgår Danmark i et solidarisk forpligtende samarbejde med de 27 andre IEA-medlemslande, blandt andet USA, Japan, Sydkorea samt et stort antal EU-lande.