Investor

Ugens aktie: Vestas til tælling
Topchef i Vestas, Ditlev Engel, har kunnet se vindaktien falde næsten 60 pct. de seneste 12 måneder.
Foto : Scanpix

Ugens aktie: Vestas til tælling

Relateret indhold

Afstemning

Er Ditlev Engel topchef i Vestas, når året er omme?

Kursgraf

16:59 24/05
Vestas Wind Systems
Sidste 7 dage
Sidste ændering
-0,24%
Kurs:
37,62

Borsen.dk


25-06-2011 12:04 Investorerne flygter fra Vestas, som alene denne uge må se sin børsværdi barberet med 5 mia. kr. En halveret aktiekurs på mindre end tre måneder vidner om et Vestas i alvorlig krise.

Markedet har altid ret, lyder den vante formulering i finansmarkederne.

Det må man virkelig håbe ikke er rigtigt i Vestas' tilfælde, da vindaktien er gået på weekend i det laveste niveau siden 30. januar 2006, og alene det seneste år har aktionærerne vinket farvel til knap 60 pct. af selskabets markedsværdi.

Nervøst marked

Vestas blev suverænt den mest faldende aktie blandt aktierne i C20-indekset og endte efter fem dages kurstab ugen med et fald på smertefulde 18,3 pct. på en uge, hvor hele indekset faldt 1,7 pct. Til sammenligning faldt Sydbank kun 3,7 pct. på den næstdårligste placering i C20.

Det er sket under massiv handel med Vestas-aktien, og kun aktierne i Danske Bank blev handlet mere fredag.

"Når markedet er nervøst, som tilfældet er i øjeblikket, er der ofte uro omkring de aktier, der i forvejen er faldet mest. Den kategori falder Vestas i," siger Mads H. Zink, chefaktiehandler i Danske Bank.

Svag ordreindgang i Europa

Vestas er blandt andet hårdt ramt af, at ordreindgangen i Europa nærmest er gået i stå. Kun hver femte megawatt, der tikker ind i ordrebøgerne, kommer fra det europæiske marked, der ellers er vindmøllegigantens største.

Især krisen i Grækenland og budgetproblemerne i Portugal, Italien og Spanien sætter sit præg på forretningen i Europa.

"De strukturelle problemer med Sydeuropas budgetproblemer minimerer incitamentet til at investere i vedvarende energi i denne region," siger Patrik Setterberg, senioranalytiker i Nordea Markets.

Nye kreditter

Der var ellers gode nyheder fra Vestas i den forgangne uge, hvor mølleproducenten sikrede sig milliardstore kreditter i både USA og Europa.

Analytikerne i Nordea mener dog stadig ikke, at aktien har ramt bunden. Torsdag anbefalede storbanken kunderne at vente med at samle Vestas-aktien op.

"Det er selvfølgelig et godt tegn, at selskabet nu har en endnu større likviditetsbuffer til rådighed, men der ligger også en signalværdi i, at selskabet vælger at forøge størrelsen af kreditfaciliteten. Det kunne tyde på, at vi står over for en periode med store udsving i arbejdskapitalen. Altså at Vestas bruger penge på produktion og lageropbygning, inden selskabet får betaling og dermed penge i kassen fra et solgt projekt," skrev Nordea i sin morgenrapport.
borsen statistik bnt
*****||*****Ugens aktie: Vestas til tælling*****||*****Investorerne flygter fra Vestas, som alene denne uge må se sin børsværdi barberet med 5 mia. kr. En halveret aktiekurs på mindre end tre måneder vidner om et Vestas i alvorlig krise.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs