Investor

Milepæl for Ditlev Engels supermølle til havs
Foto : Vestas Wind Systems

Milepæl for Ditlev Engels supermølle til havs

28-02-2011 16:05 Vestas-aktien stråler i dagens aktiehandel efter nyheden om en milliardordre fra Tyskland. Det er ikke kun ordrens størrelse, der er positiv. Havmølleordren lyder på Vestas' nye supermølle, V112, der får debut på vandet.

Vestas har i dag bekræftet en offshore-ordre fra tyske PNE Winds på hele 252 MW. Den nyhed sender Vestas-aktien op med over 5 pct.

Der er også grund til smil hos Vestas-aktionærerne. Den tyske ordre er første bestilling af den nye mølletype V112 til opstilling på havet.

Vestas nævner ikke, hvilken mølletype det drejer sig om, men PNE Wind skriver i sin meddelelse, at ordren lyder på 84 styk V112-møller - Vestas store salgshåb.

Vestas tilbage i kampen


Det er en stor nyhed, mener senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

"Det er usædvanligt godt nyt. Sidste ordre på en havvindmølle til Vestas var i juli 2009, så det er meget vigtigt, at Vestas nu melder sig tilbage i spillet - ikke mindst med flagskibet V112," siger Jacob Pedersen.

Han mener derfor, at dagens kursstigning er retfærdig, da havmøller er "et kæmpe marked for de største spillere".

Vestas vil ikke selv kommentere detaljerne, før ordren endegyldigt er på plads, men har også læst sig til, at PNE Wind omtaler netop V112'eren.

Den endelige finansiering mangler stadig at komme på plads, oplyser Vestas. Ifølge analytikere har Vestas gode chancer for at opnå finansieringen - blandt andet på grund af PNE Winds gode rygte.

Et guldrandet marked forude


Fra 2013-14 vil det tikke ind med lukrative ordrer på havvindmøller til branchens spillere - blandt andet fra Storbritannien. Det har senest fået flere vindmølleproducenter til at købe op eller investere i forskning inden for havmøller.

Vestas har derfor muligheden for at få godt fat i markedet de kommende år, hvis det lykkes at få afsat V112 offshore-møller til kunderne og vise møllens værd til vands.

"Jo flere af deres bedste møller Vestas kan få til at snurre, jo sværere bliver det for konkurrenterne at komme ind på markedet," konstaterer Jacob Pedersen.

Får Vestas succes med V112'eren, øger det ifølge analytikeren tilliden til en succesfuld fødsel af den kommende gigantmølle fra Vestas på 6 MW - en mølle, topchef Ditlev Engel har lovet at præsentere i marts.
borsen statistik bnt
*****||*****Milepæl for Ditlev Engels supermølle til havs*****||*****Vestas-aktien stråler i dagens aktiehandel efter nyheden om en milliardordre fra Tyskland. Det er ikke kun ordrens størrelse, der er positiv. Havmølleordren lyder på Vestas' nye supermølle, V112, der får debut på vandet.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs