Investor

2 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
Danskernes økonomi på vej mod sort hul
Foto : Colourbox

Danskernes økonomi på vej mod sort hul

25-02-2011 10:03 Om fem år vil energipriser, rentebetaling, fødevarer og beskatning fylde mere af vores økonomi, alt imens vores købekraft daler, og vores huspriser, friværdi og beskæftigelse ligger stille.

Så sort er fremtiden i Danmark ifølge Danske Banks chefstrateg Anders Nellemose.

En lang række ting i dagligdagen, som vi i Danmark ikke har indflydelse på, er ved at gøre livet surt for danskerne. Danmark er nemlig et lille land i den globale økonomi, der i reglen er henvist til priser, der sættes uden for landets grænser.

”Mange danskere kan risikere at miste grebet om deres helhedsøkonomi, hvis ikke de får sat tal på deres risiko i dag,” siger chefstrateg i Danske Bank, Anders Nellemose.

Inflationen skal tages alvorligt

Allerede om fem år bliver det markant dyrere at være dansker, og vi bliver derfor nødt til at ruste os til en hverdag, hvor ting ikke koster det samme som i dag, og hvor vi ikke har samme økonomiske styrke som i dag, mener Anders Nellemose.

”Danskerne skal for det første tage inflation alvorligt og allerede i dag beskytte sig imod inflationen, der er den faldende værdi af det, vi tjener, ejer og sparer op. Inflationen kommer og vil stille og roligt udhule vores købekraft og gøre os fattigere, end vi er i dag,” siger han.

Han påpeger, at danskere med eksempelvis flekslån, lav friværdi, en opsparing fordelt hovedsagligt på aktier, en lav jobsikkerhed eller langt til arbejdet kan få svært ved at få den samlede økonomi til at hænge sammen, når rente, energipriser, fødevarepriser og beskatning for alvor stiger og bider sig fast på et højt niveau.

Luk af for truslerne

For mange danskere er der ikke plads til ukritisk at tage risiko med både opsparingen (investeringerne), boliglånet og jobsituationen.

Det gælder om at lukke af for så mange trusler som muligt. Ifølge Anders Nellemose kan man faktisk beskytte sin økonomi mod inflation, så den ikke bliver en udfordring for eksempelvis ens opsparing og investeringer.

Samtidig kan man med fordel rette økonomien ind, så den ikke er så sårbar over for stigninger i priser og afgifter.

Læs Anders Nellemoses bud på, hvordan du via investeringer beskytter din økonomi mod inflation.

Her er truslerne mod danskernes økonomi:

Højere energipriser (olie, benzin, elektricitet) – Udgifter til brændsel og varme vil fylde mere af vores økonomi. Olieprisen er allerede omkring 120 dollar pr. tønde, mens en liter benzin koster i omegnen af 12 kroner.

Regeringen har i deres energiplan varslet højere elpriser og flere afgifter. Det betyder især, at madlavningen (køl, frys og varme) ender op med at blive dyrere end i dag.

Dyrere fødevarer (ris, mel, vand, korn) - Efterspørgslen vokser. Befolkningen i de nye vækstmarkeder (Asien og Latinamerika) bliver rigere, hvilket får dem til at ændre deres fødevareforbrug. Det vil øge efterspørgslen på basisvarer.

Samtidig kan den globale fødevareproduktion ikke følge med befolkningstilvæksten. Udbuddet er for lille. Situationen kan forværres af, at der netop i fødevareproduktionen (basisvarer) har været underinvesteret i teknologi og produktion igennem de seneste mange år.

Højere renteniveau (gæld og forbrug) – Prisen på penge vil på et tidspunkt stige kraftigt i vejret. Det bliver dyrere at være husejer og have gæld.

Det vil blive dyrere at låne til forbrug. Det er farligt alene at basere sin fremtidige økonomi, ud fra det lave renteniveau, vi ser i dag. Den lave rente skyldes en finansiel krise, hvilket til gengæld skaber en høj regning, der senere skal betales tilbage med en højere rente.

Faldende købekraft (inflation og løn) – Den stigende inflation udhuler vores købekraft i kroner, hvilket gør, at vi får mindre for vores penge. Samtidig vil lønudviklingen være svag, mens beskatningen vil være højere eller den samme som i dag.

Mindre økonomiske reserver (friværdi) – En flad eller svag udvikling i boligpriserne vil gøre, at de fleste boligejere om fem år vil have den samme friværdi som i dag.
borsen statistik bnt
*****||*****Danskernes økonomi på vej mod sort hul*****||*****Om fem år vil energipriser, rentebetaling, fødevarer og beskatning fylde mere af vores økonomi, alt imens vores købekraft daler, og vores huspriser, friværdi og beskæftigelse ligger stille.*****||*****


Dansk økonomi på vej i sort hul, for nogle!
H. | 27.02.2011 kl 23:35
Selvfølgelig skal regningen som forgældede danskere har betales, om så det bliver at afdrage, eller ved hjælp af inflation, er ligegyldigt, så længe vi følger inflationen i den øvrige verden. Vi vil i de kommende år, få større forskel på rig og fattig. Der vil være dem som ikke kunne se krisen ko... Læs mere
Selvfølgelig skal regningen som forgældede danskere har betales, om så det bliver at afdrage, eller ved hjælp af inflation, er ligegyldigt, så længe vi følger inflationen i den øvrige verden. Vi vil i de kommende år, få større forskel på rig og fattig. Der vil være dem som ikke kunne se krisen komme, og dem der forudså den, og derfor hele tiden har ført en fornuftig, og lidt gammeldags økonomi, og derfor ikke mærker krisen, eller endog drager fordel af den. Desuden er der dem som har deres på det tørre, og her tænker jeg specielt, på bank direktøren, som har fået støtte til sin bank af staten, og dermed os alle. Selv om banken er kørt i sænk, modtager de uden at blinke store lønninger, og gyldne håndtryk. Det burde ikke finde sted. Nej det bliver ikke let, Større forskel på rig og fattig, og ringere vilkår, for dem som ikke kan klare sig selv, Ældre og unge med fattige forældre, har ikke meget godt at se frem til de næste mange år. Statskassen er tømt til bankerne, og bankernes indtægter svinder pga. den lave rente, og store tab på boligmarkedet. sort hul, ja for nogle. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Chefstrateg med skyklapper...
Bankmanden | 27.02.2011 kl 19:54
Danske Banks chefstrateg Anders Nellemose.

man må da have sine betænkeligheder dersom hr. Anders Nellemose kan kalde sig 'chefstrateg' - sådan en personage kunne der vel være behov for i Libyen, Tunesien eller såmænd Afghanistan - i Danske Bank er der da kun en der sådan udadvendt og v... Læs mere
Danske Banks chefstrateg Anders Nellemose.

man må da have sine betænkeligheder dersom hr. Anders Nellemose kan kalde sig 'chefstrateg' - sådan en personage kunne der vel være behov for i Libyen, Tunesien eller såmænd Afghanistan - i Danske Bank er der da kun en der sådan udadvendt og ved navn Straarup, kan kalde sig chefstrateg - og ovennævnte analyse er da med skylapper for øjnene - det er da bemærkelsværdigt at en Straaruplærling helt kan overse det faktum at danskerne igennem tiderne har været ret opfindsomme så hvorfor alt det sortseeri - uafvendelige forandringer kan anskues som trusler men også som muligheder og udfordringer !!!
Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Hvor har Danmark en særlige styrke, der gør os i stand til at klare os i en stadig mere intensiv glo
Urs | 25.02.2011 kl 14:25

I 1995 var Danmark verdens sjetterigeste land - i år er vi nummer 14 på listen. Hvis det skal lykkes at kravle opad igen, kræver det bl.a. hårdt arbejde og nytænkning. - Ryger Danmark længere ned ad listen, vil det blive sværere at tiltrække investeringer, virksomheder og den dygtigste arbe... Læs mere

I 1995 var Danmark verdens sjetterigeste land - i år er vi nummer 14 på listen. Hvis det skal lykkes at kravle opad igen, kræver det bl.a. hårdt arbejde og nytænkning. - Ryger Danmark længere ned ad listen, vil det blive sværere at tiltrække investeringer, virksomheder og den dygtigste arbejdskraft.

Danmark står stærkt f. eks. i samarbejde med private virksomheder og den offentlige sektor bl.a. ved udvikling af velfærdsteknologier - Høreapparatindustrien af meget høj kvalitet er et område, hvor Danmark er blevet førende i verden.

Danmark er endvidere stærk både inden for biotek og cleantech, altså miljøteknologi. Begge områder har meget store vækstpotentialer.

Men Livet er visseligt dystert, hvor der ikke er fremdrift
og al fremdrift er blind, hvor der ikke er viden
og al viden er nytteløs, hvor der ikke er virke
og al virken er gold, hvor der ikke findes håb, realitetssans, ansvarlighed og kærlighed.
Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
FORTÆL MIG LIGE?.
Bankmanden | 27.02.2011 kl 19:40

..er der en læser, der kan forklare mig halvdumme fynbo, hvordan det kan være, at man ikke kunne se krisen komme 2007-2010, når man nu kan se hvordan det hele bliver i 2020. Det fatter jeg altså ikke noget af.
Kurt Rasmussen
Lettebækvænget 56, Odense SV
Fra ?Kort Sagt? i gårs... Læs mere

..er der en læser, der kan forklare mig halvdumme fynbo, hvordan det kan være, at man ikke kunne se krisen komme 2007-2010, når man nu kan se hvordan det hele bliver i 2020. Det fatter jeg altså ikke noget af.
Kurt Rasmussen
Lettebækvænget 56, Odense SV
Fra ?Kort Sagt? i gårsdagens Jyllands Post

Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag
Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Fortegnsfejl? - Fødevareproduktionen kan ikke følge med befolkningstilvæksten
Curveball | 25.02.2011 kl 11:19
Uden at være ekspert på området, så er det normalt ikke et problem at vi æder for lidt... og et par hurtige opslag giver heller ikke anledning til panik omkring fødevaretilgængelighed, se herunder:

1) Fødevare produktionen pr. indbygger på globalt plan er steget konstant i over 40 år (... Læs mere
Uden at være ekspert på området, så er det normalt ikke et problem at vi æder for lidt... og et par hurtige opslag giver heller ikke anledning til panik omkring fødevaretilgængelighed, se herunder:

1) Fødevare produktionen pr. indbygger på globalt plan er steget konstant i over 40 år (altså hurtigere end befolkningstilvæksten):

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/92/Food_production_per_capita_1961-2005.png

2) Allerede ved World Food Summit i Rom i 1996 nåede den globale fødevareproduktion mere end 2.700 kcal pr. dag pr indbygger i verden, som er tilstrækeligt til at alle får føde nok (kræver lidt omdistribution fra den nordlige halvkugle):

http://www.fao.org/docrep/x0262e/x0262e05.htm


3) I dag er det globale output over 2.800 kcal pr. menneske pr. dag:

http://earthtrends.wri.org/pdf_library/data_tables/food_water_2008.pdf

--- Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Kun sortseere vil se hullet.
Michael Mortensen | 25.02.2011 kl 10:30
Men det er der i virkeligheden slet ikke.

Og dog! Vi graver det selv!

Og da alt for få kan tænke ud af boksen, så bliver vi ved med at grave.!

Når disse få der kan tænke ud af boksen, fortæller at vi skal holde op med at grave samt hvordan vi stopper med at grave... Læs mere
Men det er der i virkeligheden slet ikke.

Og dog! Vi graver det selv!

Og da alt for få kan tænke ud af boksen, så bliver vi ved med at grave.!

Når disse få der kan tænke ud af boksen, fortæller at vi skal holde op med at grave samt hvordan vi stopper med at grave!

Ja - Så skydes de brutalt ned af de som sælger skovle!
Samt af de som låner penge ud til skovle og luftkasteller! :-)

Ja, min bank skyder på mig!
(fordi jeg ikke ejer en skovl og vil ikke låne til en!)

Når alle jer med skovle er gået konk.

Så køber jeg jeres tvangsauktioner og venter på at i får taget jer sammen.! Så kan jeg sælge jer, jeres hus tilbage med gigant profit!

Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Danskernes økonomi
bjarha | 25.02.2011 kl 11:01
Med de store afgifter borgerne er pålagt i Danmark, er der ingen tvivl om at borgernes rådighedsbeløb vil blive mindre og mindre. Lige nu er der intet der tyder på, at det skulle blive bedre for borgerne.

Hvorfor ikke lave en omlægning af moms og afgift systemet. Jeg læste i en artike... Læs mere
Med de store afgifter borgerne er pålagt i Danmark, er der ingen tvivl om at borgernes rådighedsbeløb vil blive mindre og mindre. Lige nu er der intet der tyder på, at det skulle blive bedre for borgerne.

Hvorfor ikke lave en omlægning af moms og afgift systemet. Jeg læste i en artikel fra 2007, at det menes at staten snydes for 60 mia i indtægter. Disse indtægter er beregnet på baggrund af udførelsen af sort arbejde

At betale 25% i moms er der mange der gerne sparer, og det tyder derfor på, at både nu og fremover vil sort arbejde fortsætte og måske forøges når rådighedsbeløbet udhules.

En stor del af det sorte arbejde er inden for håndværker industrien. Her kunne Danmark måske lære lidt af lilleputstaten Luxembourg. Ved forbedringer og nybyggeri betales kun 3% i moms. Hvis det var tilfældet i Danmark ville det skabe flere arbejdspladser, og give skattekroner til statskassen. Begrundelsen er: Hvem vil bruge sort arbejde, hvis momsen kun udgør 3% eller måske 5%. Jeg kan ikke beregne nettopåvirkningen af indtægterne for statskassen, men det kan andre.

En anden model på beregning af moms, med en måske lavere sats på energi, varme og fødevarer er også en mulighed. Det er trods alt noget som alle borgere har behov for i dagligdagen.

En positiv beregning kan måske øge statens indtægter, og dermed give mulighed for en reducering af borgernes skattetryk.

Måske kunne reducering af sort arbejde og en omlægning af momsen give den brede befolkning en hjælpende hånd til at bevare sit rådighedsbeløb.
Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag
Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
anders nellemose
buster | 25.02.2011 kl 10:21
hej anders .hvor var du henne da det gik agurk for tre år siden,du må jo kunne se ind i fremtiden?det havde været rart for os der ikke kan beskytte os mod alle de numre der bliver afdækket nu indenfor finansverdenen,hvis du havde skrevet sådan en artikkel havde vi nok ikke troet på dig,vi kan hel... Læs mere
hej anders .hvor var du henne da det gik agurk for tre år siden,du må jo kunne se ind i fremtiden?det havde været rart for os der ikke kan beskytte os mod alle de numre der bliver afdækket nu indenfor finansverdenen,hvis du havde skrevet sådan en artikkel havde vi nok ikke troet på dig,vi kan heller ikke tage det alvorligt denne gang,du kender ikke den ubekendte faktor. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs