Investor
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenDanisco-tvivl: Er 665 kr. nok?
Relateret indhold
Afstemning
Skal Daniscos aktionærer takke ja til købstilbuddet på 665 kr. pr. aktie fra Dupont?
Borsen.dk
Dansk Aktionærforening har spurgt de private aktionærer, hvordan de opfatter tilbuddet fra Dupont. På de to første dage et internetforum hos foreningen har været åbent, har 1360 investorer allerede givet deres bud.
Hele to tredjedele er i tvivl om, hvorvidt de skal stemme ja eller nej til tilbuddet. 22 pct. overvejer eller har med sikkerhed bestemt sig for at takke nej. Kun 12 pct. er overvejende positive for at sælge deres aktier.
"Vi kan se, at et stort flertal hungrer efter mere information om potentialet i Danisco, hvis ikke opkøbet bliver gennemført. Og derfor kan de ikke bedømme om de skal sælge deres aktier eller ej," siger Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening til borsen.dk.
Er 665 kr. nok?
Aktionærerne er i tvivl om, hvorvidt tilbuddet fra Dupont på 665 kr. pr. aktie er fair – eller om Danisco-aktien kan overgå denne pris på længere sigt. Og usikkerheden bliver styrket af, at selskabet ledelse ikke har givet udtryk for forventningerne på længere sigt, mener Niels Mengel.
"Bestyrelsen vurderer kun scenarier i de næste to til tre år i det materiale, aktionærerne har adgang til. Ledelsen bør lægge langt mere information frem, så man som privat aktionær kan få en kvalificeret ide om, hvad Danisco-aktien kan blive til."
Da Danisco annoncerede tilbuddet fra Dupont var det sammen med en opjustering. Den efterfølgende kursstigning til Danisco-aktien skyldes derfor ikke alene købstilbuddet, mener Niels Mengel.
"Uden tilbuddet fra Dupont, var aktien måske steget alligevel, og tilbuddet om 655 kr. pr. aktie havde derfor set anderledes ud. Der er altså noget, der siger os, at man skal overveje tilbuddet en ekstra gang."
Også den uafhængige kapitalforvalter Tiedemann Independent har overfor borsen.dk vurderet, at investorerne skal have tæt på 15 pct. mere for deres aktier end tilbuddet fra Dupont indikerer.
Læs også: Analyse: Danisco-ejere bør have is i maven
Vil have det rette grundlag
Dansk Aktionærforening har ikke taget - og vil heller ikke tage - stilling til, om aktionærer skal tage imod tilbuddet fra Dupont og sælge deres Danisco-aktier.
"Men vi vil, at aktionærerne skal have det rette grundlag at træffe deres beslutning ud fra. Og vi vil også gerne invitere Danisco til at deltage i denne diskussion," siger Niels Mengel.
Danisco er en af Danmarks absolutte folkeaktier. Kun to aktionærer - ATP og BlackRock - ejer hver lidt mere end 5 pct. af aktierne.
Danisco har 47.500 mindre aktionærer, som opfordres til at kontakte Dansk Aktionærforening i forbindelse med DuPonts tilbud.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 25-05-2012
-
06:28
-
06:00
- 24-05-2012
-
22:04
-
20:49
-
20:34
-
19:30
-
17:03
-
16:41
-
16:20
-
16:19



