Investor

Store mølleordrer på vej til GE og Siemens

16-12-2010 11:47 Mens Vestas torsdag kan glæde sine aktionærer med en ordre på 79 megawatt fra Idaho i USA, så kan konkurrenterne GE og Siemens efter alt at dømme se frem til endnu større ordrer til projekter i Kansas.

Vejen til kommende storordrer til GE og Siemens blev banet forleden, da forsyningsselskabet Westar Energy underskrev elkøbsaftaler på strømmen fra to vindmølleparker under udvikling.

I alt er der tale om en planlagt installeret kapacitet i de to vindmølleparker på 369 megawatt.

Den ene elkøbsaftale har Westar indgået med Wind Capital og omfatter vindmølleparken Post Rock Wind med en planlagt kapacitet på 201 megawatt. Den anden aftale er indgået med Duke Energy, som vil udvikle 168 megawatt i projektet Ironwood Wind Power.

Ifølge lokale amerikanske medier er det planen, at Post Rock Wind kommer til at bestå af 1,5 megawatt møller leveret af General Electric, mens det er planen at bruge Siemens 2,3 megawatt møller i Ironwood-vindmølleparken.

Konstruktion af begge parker ventes at begynde i 2011. Først skal elkøbsaftalerne dog godkendes af Kansas Corporation Commission.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Store mølleordrer på vej til GE og Siemens*****||*****Mens Vestas torsdag kan glæde sine aktionærer med en ordre på 79 megawatt fra Idaho i USA, så kan konkurrenterne GE og Siemens efter alt at dømme se frem til endnu større ordrer til projekter i Kansas.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs