Investor

2 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
Ny retssag mod Sydbank
Karen Frøsig, topchef i Sydbank, kan se frem til endnu en tur i retten på foranledning af utilfredse bank Trelleborg-aktionærer.
Foto : Scanpix

Ny retssag mod Sydbank

07-12-2010 14:42 4770 mindretalsaktionærer i den hedengangne bank Trelleborg vandt i dag det, de selv kalder ”første etape” i kampen mod Sydbank og den kurs, deres aktier blev tvangsindløst til tilbage i januar 2008.

Nu kan Sydbank se frem til endnu et gruppesøgsmål fra samme utilfredse investorgruppe.

Østre Landsret afsagde i dag dom i danmarkshistoriens første sag anlagt som gruppesøgsmål og medlemmerne af gruppen af mindretalsaktionærer i bank Trelleborg medhold i, at tvangsindløsningen af deres aktier – som blev tilladt af Finanstilsynet - i starten af 2008 var ulovlig.

Storaktionæren, Fonden for bank Trelleborg, ejede ganske enkelt ikke de nødvendige 70 pct. af banken til at kunne tvinge småaktionærerne til at sælge ud, sagde Landsretten. Derimod fik mindretalsaktionærerne ikke medhold i påstanden om, at deres aktier var blevet solgt for billigt, hvorfor de skulle have kompensation.

”Jeg er meget tilfreds med, at tvangsindløsningen er erklæret ulovlig. At 70 pct.-reglen er en regel, der gælder alle, også Finanstilsynet. Det er modigt af Landsretten at gå imod Finanstilsynet, der har kæmpet hårdt for deres synspunkt i denne sag,” siger formanden for Foreningen af Minoritetsaktionærer i bank Trelleborg, Jan Marcher, til borsen.dk.

Pengene mangler

Han mener, at Finanstilsynet ”serverede Bank Trelleborg som løveføde for Sydbank, som med en ikke særlig høj moral udnyttet situationen.”

”Banken var mere værd, men vi får ikke erstatning. Og derfor tror jeg, at rigtig mange er utilfredse med dommen, selv om vi vandt. Pengene betyder rigtig meget for mange af disse småsparere, hvor det for mig mere er et spørgsmål om principper. Så vi har en moralsk forpligtelse til at følge sagen til dørs,” siger Jan Marcher.

Ny sag på vej

Med det mener han, at foreningen nu starter anden etape i kampen mod Sydbank, som overtog bank Trelleborg i slutningen af januar 2008, hvor banken i løbet af kort tid kom i så store økonomiske problemer, at der opstod en akut risiko for et run på banken hen over weekenden d. 19.-20. januar.

I løbet af samme weekend blev bank Trelleborg solgt til Sydbank, og mindretalsaktionærerne blev dengang tilbudt 59,30 kr. pr. aktie, hvilket vakte stor opstandelse, da lukkekursen på bankens sidste dag som børsnoteret bank lød på 219,50. Senere blev vederlaget til aktionærerne hævet til kurs 93,27.

Det beløb mener Landsretten altså ikke var for lavt sat set i forhold til, hvad kursen på bank Trelleborg-aktierne formentlig var dykket til i perioden efter søndag d. 21. januar 2008, hvor bankens problemer var åbenbare for alle.

Prospektet var misvisende

”Vi har ikke fået vores penge, men sejren kan bruges til rigtig meget. Vi har fået at vide, at det var fordi, at banken var under så stort pres den ene søndag aften, at det var i orden at sætte kursen så lavt. Og hvad var det, der skabte dette pres på banken? Det var de ulovlige pantsætninger, der ikke var oplyst om i børsprospektet forud for noteringen af bank Trelleborg, og det er den sag, vi nu vil køre i Landsretten,” siger Jan Marcher.

Han hentyder til børsprospektet fra maj 2007, hvor bank Trelleborg planlagde at gå på børsen. Et prospekt, foreningen ikke mener, har givet et retvisende billede af økonomien i bank Trelleborg, og det skal Sydbank nu hæfte for.

Sydbank må hæfte

”Nu har vi Landsrettens ord for, at bank Trelleborg ingenting var værd, derfor kunne Sydbank købe den billigt. Ergo må prospektet have været vildledende. Og når Sydbank har overtaget bank Trelleborg, får de også ansvaret for enhver handling, bank Trelleborg tidligere har udført,” siger Jan Marcher.

Dagens dom betyder, at foreningen af mindretalsaktionærer nu også vil lave et gruppesøgsmål ud af en planlagt retssag om prospektets indhold.

”Sagen er langt fra slut. Vores nye krav lyder på en kurs på 250 for aktierne. Og skulle samtlige andre medlemmer bakke ud, så vil jeg i mit eget navn lægge sag an og føre den til ende. For der er ingen tvivl om, at vi har ret,” siger Jan Marcher.
borsen statistik bnt
*****||*****Ny retssag mod Sydbank*****||*****4770 mindretalsaktionærer i den hedengangne bank Trelleborg vandt i dag det, de selv kalder ”første etape” i kampen mod Sydbank og den kurs, deres aktier blev tvangsindløst til tilbage i januar 2008.*****||*****


Fremad igen!
jkj | 08.12.2010 kl 12:37
Som skrevet i Børsen vil Foreningens formand alene, hvis alle andre skulle bakke ud, fortsætte med et søgsmål om kursens fastsættelse.
Det bliver Han nu ikke eneom, idet jeg og min famillie vil tilslutte os søgsmålet.
Den netop afsagte dom kunne vel ikke forventes at være anderledes, id... Læs mere
Som skrevet i Børsen vil Foreningens formand alene, hvis alle andre skulle bakke ud, fortsætte med et søgsmål om kursens fastsættelse.
Det bliver Han nu ikke eneom, idet jeg og min famillie vil tilslutte os søgsmålet.
Den netop afsagte dom kunne vel ikke forventes at være anderledes, idet det tilsyneladende ligger "den dømmende magt" i Danmark mere på sinde, at se på mulige koncekvenser af en domsafsigelse end på retfærdighed. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Run på banken ???
Pearly | 07.12.2010 kl 16:49
Jeg kan overhovedet ikke genkende at der i weekenden i januar opstod risiko for run på banken. Ingen i lokalområdet gik rundt og var nervøs for deres penge i banken. Men Tilsynet havde hævet solvenskravet baseret på bankens egen underretning af problemer med solvensen. Som tak for underretningen ... Læs mere
Jeg kan overhovedet ikke genkende at der i weekenden i januar opstod risiko for run på banken. Ingen i lokalområdet gik rundt og var nervøs for deres penge i banken. Men Tilsynet havde hævet solvenskravet baseret på bankens egen underretning af problemer med solvensen. Som tak for underretningen blev banken som skrevet "serveret som løveføde". Ingen kan rejse penge i den størrelse fra fredag eftermiddag til mandag morgen.
Det er en skændsel at Tilsynet gav så kort frist. Det er jo det samme som en dødsdom. Det har haft store konsekvenser for fritids- og foreningsliv i Slagelse og opland. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs