Investor

Til de overmodige: Scor på gældskrisen

Til de overmodige: Scor på gældskrisen

Relateret indhold

Afstemning

Vil du tjene penge på krisen i Europa ved køb af statsobligationer i gældsplagede lande?

Borsen.dk


24-11-2010 14:10 Har du modet og ikke mindst kapitalen, kan der være gode penge at tjene på Europas gældskrise. Tigerspring i statsrenterne i Sydeuropa og Irland tiltrækker de risikovillige, men pas på.

Det samlede rentespænd mellem Tyskland og de fem gældsramte PIIGS-lande (Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien) er i dag steget til 485 basispoint - det højeste niveau nogensinde.

Desuden tordner prisen på konkursforsikring på lande som Irland, Portugal og Spanien op og vidner om massiv usikkerhed. Men store spænd vidner også om store, potentielle gevinster for de modige investorer.

Sats på korte obligationer

Da renterne i Grækenland for et år siden eksploderede, anbefalede blandt andet Jyske Bank investorerne at købe græske papirer, i troen på at EU ikke ville lade landet gå bankerot.

Det endte også med pæne gevinster til gamblere, der har nået at trække sig ud i tide. For i dag er den græske rente på vej tilbage på de alarmerende niveauer, og bankerne er generelt tilbageholdne med at tale om gevinstmuligheder i PIIGS-lande.

Både Jyske Bank og Alm. Brand advarer investorerne mod at lade sig friste af de store rentespænd. Men vil du tage chancen, så invester i korte statspapirer – især de irske, lyder det fra de to bankers analyseafdelinger.

Der bliver lugtet blod efter Grækenland og Irlands knæk, men det er en farefuld færd at være investor i PIIGS-lande lige nu, påpeger David Sommer, senioranalytiker i Alm. Brand.

"Volatiliteten gør det farligt at gå ind i lange statspapirer. Men korte papirer i Irland med en løbetid på tre og seks måneder kan godt give interessante afkast," siger David Sommer til borsen.dk.

Husk nødhjælpens løbetid

Med treårige redningspakker i Grækenland og Irland bør sikkerheden være stor for, at investorerne får deres penge igen på de tre og seks måneder lange obligationer.

Seniorrenteanalytiker Henning Jeppesen fra Jyske Bank mener også, at investorerne bør holde sig til de korte papirer med maksimal to års løbetid, så både den irske og den græske hjælpepakke stadig gælder.

Men selvom Jyske Bank anbefalede investorerne at satse på græske obligationer for et år siden, så er situationen i dag en helt anden med retning den forkerte vej.

"Vi er virkelig ude og gynge i øjeblikket, og vi føler derfor ikke, at vi kan give anbefalinger på PIIGS-landene. Der er flere renteniveauer, der ser attraktive ud, men man kan umuligt sige, at det ikke kan gå galt," siger Henning Jeppesen til borsen.dk.

6 pct. i rente er lig med fare


Den store politiske uro – hvor blandt andet den tyske kansler Angela Merkel har varslet en inddragelse af obligationsejere – er stor og derfor stærkt medvirkende til at tage brodden af investeringslysten.

Er man villig til at tage højrisiko, er der størst gevinstmulighed i de største rentespænd. Her er det mest attraktivt at have investeret, hvis der kommer en lettelse i markedet, mener Henning Jeppesen.

"Men man skal kraftigt overveje, om man vil lege med, og være klar til at tabe. Man får ikke 6 pct. i rente på et toårigt papir uden at løbe en risiko," konstaterer renteanalytikeren.

David Sommer fra Alm. Brand anbefaler trods gevinstmuligheder privatinvestorer at holde sig væk og som minimum være klar til meget store udsving i deres investeringer.

Gældskrisen langt fra ovre

Irland er på grund af sin redning mest interessant for investorer, men vil man som investor øge sin risiko yderligere, kan man kigge mod Portugal og især Spanien. Det står og falder med, om også Spanien kommer i problemer.

"Gældsproblemerne er et vedvarende tema, og det stoppede den 750 mia. euro store pakke ikke for. Der er fundamentale og strukturelle problemer i landene, og jeg er ret sikker på, at der dukker nye problemer op inden for kort tid," siger David Sommer.

Spændet mellem den tyske og den spanske 10-årige statsrente er i dag oppe på 240 basispoint. Så stor har forskellen ikke været mellem de to eurolande i den fælles valutas levetid.
borsen statistik bnt
*****||*****Til de overmodige: Scor på gældskrisen*****||*****Har du modet og ikke mindst kapitalen, kan der være gode penge at tjene på Europas gældskrise. Tigerspring i statsrenterne i Sydeuropa og Irland tiltrækker de risikovillige, men pas på.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs