Pleasure

Investor Af
Det konkursramte ejendomsselskab Sydporten Aps. er ifølge dagbladets Børsens oplysninger en af de helt store skyldnere i Eik Bank Danmark. Selskabet skylder banken omkring en halv mia. kr.

Bag selskabet står den omstridte danske forretningsmand Vagn William Andersen, der ifølge de officielle oplysninger er bosiddende på adressen Egerton Gardens 38 i London.

Af Sydporten Aps’ seneste offentliggjorte årsregnskab fra 2008 fremgår det, at selskabet har gæld til pengeinstitutter for 518 mio. kr. Af samme regnskab fremgår det, at Sydporten Aps’ væsentligste aktiv er en kontorejendom, der bærer navnet »Sydporten« og er beliggende ved Sjællandsbroen i København. Ejendommen står tom.

Vagn William Andersen hed tidligere Vagn Bremerskov Jensen. Navneændringen kom efter en dom på fire et halvt års fængsel for indsmugling af 102 kg hash og dårlig presseomtale omkring det, der i offentligheden blev set som betændte ejendomshandler.

Blandt andet har Lejernes Landsorganisation flere gange været i clinch med ejendomsinvestoren, ligesom Malernes Fagforening har beskyldt Vagn William Andersen for at bruge illegal østeuropæisk arbejdskraft i forbindelse med renovering af ejendomme.

Vagn William Andersen, der er lægeuddannet, blev samtidig kendt i offentligheden, da han i 2005 hjalp sin datter Jill Andersen og sin daværende svigersøn Klaus Riskær Pedersen med at få tag over hovedet, da han med et pantebrev på 15 mio. kr. sikrede de to muligheden for at købe en palævilla på den mondæne Dronninggårds Alle i Holte.

Advokat Pernille Bigaard fra advokatfirmaet Plesner er kurator i konkursboet efter Sydporten Aps. Konkursen blev afsagt i Sø- og Handelsretten i København den 14. juni i år, og siden har Pernille Bigaard forsøgt at få fat i de relevante dokumenter i sagen..

»Vi har endnu ikke rigtig fået noget bogførings- eller regnskabsmateriale. Det vil Vagn Andersen ikke udlevere,« fortæller Pernille Bigaard.

Ikke det bedste navn i byen


Derfor tør hun endnu ikke sige noget om, hvorvidt alting er gået rigtig for sig.

"Vi kan konstatere, at der står en bygning af en vis kaliber, så hvor meget der kan være forsvundet ud af det system er vanskeligt at sige. Men vi ved af erfaring, at det lykkes nogle af disse mennesker at lave nogle fakturaer, som ikke har noget med byggeriet at gøre, men som bliver betalt, som om det har med byggeriet at gøre. Og så hænger økonomien i byggeriet pludselig ikke længere sammen," siger Pernille Bi-gaard.

Hun stiller sig samtidig tvivlende over for, om Vagn William Andersen også bor i London.

"Officielt bor han i London, men om det er helt rigtigt, ved jeg ikke. Jeg ved endnu ikke, om der er noget i selskabet, som ikke er gået rigtig for sig," siger Pernille Bigaard og konkluderer:

"Vagn Andersen har jo ikke det bedste navn i byen. Og så er det vist sagt på en pæn måde."
Følg Børsen eller Del artikel
     



 

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

C20 Cap

Aktie % +/- Senest
Vestas Wind Systems 5,29 +9,60 191,20
Nordea Bank - CPH 4,52 +3,20 73,95
A.P. Møller - Mærsk B 3,60 +450,00 12950,00
DSV 3,58 +5,60 162,10
A.P. Møller - Mærsk A 3,55 +430,00 12540,00
Pandora A/S 3,25 +14,50 461,30
Danske Bank 3,09 +4,60 153,60
Jyske Bank 2,93 +8,50 299,00
FLSmidth & Co 2,68 +7,00 268,10
Novozymes B 2,39 +5,60 239,60
Kurserne er 15 min forsinkede
π