Investor

Novo-konkurrent stopper Victoza-konkurrent

13-09-2010 07:19 Udsigterne for Novo Nordisks diabetesmiddel Victoza er blevet endnu lysere over weekenden, da konkurrenten Roche sent fredag kom med nye skuffende meldinger om den mulige Victoza-konkurrent Taspoglutide.

Roche har stoppet behandlingen af patienter med Taspoglutide i de afsluttende studier, da bivirkninger som kvalme og opkast har fået mange patienter til at droppe ud af studierne.

Roche vil nu undersøge årsagen til bivirkningerne nærmere og se på, om en reformulering af midlet kan reducere bivirkningerne, fortæller en talskvinde til Bloomberg News. Der ventes nye oplysninger ved udgangen af 2010.

Taspoglutide løb allerede tidligere på året ind i en forsinkelse på grund af bivirkninger, men at de afsluttende studier nu helt stoppes, øger sandsynligheden yderligere, for at midlet aldrig når markedet. I alle fald vil det blive yderligere forsinket, mens Victoza får bedre og bedre fat i markedet.

Storbanken Morgan Stanley har tidligere vurderet, at der kun er 50 pct. chance for, at Taspoglutide nogensinde vil nå markedet.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Novo-konkurrent stopper Victoza-konkurrent*****||*****Udsigterne for Novo Nordisks diabetesmiddel Victoza er blevet endnu lysere over weekenden, da konkurrenten Roche sent fredag kom med nye skuffende meldinger om den mulige Victoza-konkurrent Taspoglutide.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs