Investor

Finanstilsyn advarer mod lynsalg af Amager-aktier
Foto : Amagerbanken

Finanstilsyn advarer mod lynsalg af Amager-aktier

10-09-2010 12:13 Opdateret 13.37 - Finanstilsynet skærer nu igennem over for det lynsalg af nye Amagerbankens aktier, der blev indledt fredag morgen.

Tilsynet advarer således investorer, der har fået tildelt nye aktier, imod at handle dem allerede i dag, da tildelingen af aktier ikke er endeligt bekræftet.

Og det kan stride imod spillereglerne omkring short selling af finansaktier.

”Investorerne skal være opmærksomme på, at de nye aktier endnu ikke er tildelt, og så længe det ikke er sket, ved investorerne reelt ikke, om de kan disponere over aktierne,” påpeger Hanne Råe Larsen fra Finanstilsynets Børskontor.

Internetmægleren Nordnet har fra morgenstunden tolket reglerne anderledes ved at lade deres kunder handle løs, selv om formalia omkring tildelingen først kommer på plads i starten af næste uge.

Forarger småaktionærer

Fremgangsmåden forarger Dansk Aktionærforening:

”Det er ikke lovligt, det der foregår i dag. De private investorer risikerer bøder, og det svarer til short selling. Så mit råd til de private investorer er – hold jer fra det her,” siger direktør Charlotte Lindholm til borsen.dk og tilføjer:

”Man kan ikke handle med noget, der ikke er ens eget endnu. Og endnu ved vi ikke med sikkerhed, præcis hvem der er blevet tildelt hvilke aktier.”

Undrer Amagerbanken

Også i Amagerbanken er man overrasket, hvis det er muligt allerede i dag at handle de nye aktier.

"Man kan ikke handle de midlertidige aktier, da de endnu ikke er optaget til notering. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen," siger vicedirektør Peter Kragh til borsen.dk.

Han vil ikke dømme, om Nordnet og andre gør noget forkert eller ej. Han påpeger, at der i fondsbørsmeddelelsen i går blev præsenteret en køreplan for de nye aktier, der får første handelsdag på onsdag den 15. september.

Det er en forskydning på to dage i forhold til tidligere udmeldinger. Indbetalingen for de nye aktier ventes først afsluttet på mandag, hvor der også er ekstraordinær generalforsamling i banken.

Aktien er i dag nede under 4 kr. efter et fald på 37 pct.

Jyske Bank afviser, at bankens kunder kan handle de helt nytildelte aktier i Amagerbanken.

borsen statistik bnt
*****||*****Finanstilsyn advarer mod lynsalg af Amager-aktier*****||***** Opdateret 13.37 - Finanstilsynet skærer nu igennem over for det lynsalg af nye Amagerbankens aktier, der blev indledt fredag morgen.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs