Investor

Aktier: Novo fortsætter rekordjagt - Vestas dykker

10-09-2010 09:44 Det danske aktiemarked er åbnet positivt fredag, og C20-indekset ligger efter en halv times handel til en stigning på 0,7 pct. i niveau 418,14.

Ligesom det var tilfældet torsdag er det Novo Nordisk, der agerer den store trækhest i fremgangen, mens Vestas på ny er prygelknaben.

Novo har startet dagen med en stigning på 2,6 pct. til kurs 547 efter nyheden om, at selskabet har fået en anbefaling af diabetesmidlet Victoza fra det britiske National Institute of Health and Clinical Excellence (NICE).

"Det er en positiv nyhed, men det er ikke noget, der afgørende ændrer noget. Det er ikke en godkendelse af Victoza, for den har Novo allerede fået. Det er mere en anbefaling om brugen af Victoza, som har betydning for, hvilken støtte man kan få fra de offentlige sundhedskasser," siger chefrådgiver Michael Borre fra Nordea til nyhedsbureauet Direkt.

NICE har i sin foreløbige meddelelse sagt, at instituttet regner med at anbefale brugen af Victoza i doseringen 1,2 milligram, men ikke 1,8 milligram, da det ikke er tilstrækkeligt økonomisk effektivt.

Derimod sætter Vestas sig 1,8 pct. til kurs 205,7 efter torsdagens nedtur på 3,9 pct. efter vingeproblemer på en prototype af selskabets nye supermølle V112, en sænket anbefaling fra Danske Bank og en påtale fra fondsbørsen. Dog bød torsdagen også på en stor ordre på 400 MW med option på yderligere 1000 MW.

Storbanken Credit Suisse har hævet sin anbefaling på Carlsberg til 'neutral' fra tidligere 'underperform', og Jeffries har indledt sin dækning af aktien med en anbefaling på 'hold'. Carlsberg-aktien ligger til en stigning på 0,4 pct. i kurs 576,5.

Bankerne trækker derimod ned i C20, og det er et generelt billede i Europa, efter at der har været medierapporter fremme om, at Deutsche Bank planlægger en gigantisk kapitalrejsning. Danske Bank, der har annonceret omfattende ændringer i ledelsen, falder 0,7 pct. til kurs 136,4, og Jyske Bank ligger 0,7 pct. lavere i kurs 204.

Uden for C20 falder Amagerbanken 38 pct. til kurs 4. Torsdag kunne banken fortælle, at det store udbud af nye aktier til 3 kr. er blevet fuldtegnet.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Novo fortsætter rekordjagt - Vestas dykker *****||*****Det danske aktiemarked er åbnet positivt fredag, og C20-indekset ligger efter en halv times handel til en stigning på 0,7 pct. i niveau 418,14.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs