Investor

Vinge brækket på Vestas' supermølle i Lem
Foto : Vestas

Vinge brækket på Vestas' supermølle i Lem

09-09-2010 10:25 Vestas nye supervindmølle, V112 3MW-turbinen, er blevet ramt af et uheld på testcenteret i Lem i Vestjylland. En af vingerne på den allerførste prototype af møllen er knækket, og en vinge-ende på omkring syv meter er faldet af.

Ifølge kommunikationsmedarbejder i Vestas, Michael Holm, er det at betegne som en hændelse og noget, som kan ske, når der laves hårde test på møllerne.

Samtidig ændrer det ikke på Vestas kommercialiseringsplaner for møllen, eller leverancerne til Australien, hvor Vestas for nyligt underskrev en kontrakt på i alt 140 stk. af den nye mølle.

"Det, der er vigtigt at forholde sig til, er, at det her er den første prototype. Den er gennemtestet, og de møller, vi skal levere til Australien, skal først leveres i 2011," siger Michael Holm til nyhedsbureauet Direkt og tilføjer:

"Det er den første prototype, vi har testet, så vi ser egentlig det her som noget rimeligt udramatisk."

Han oplyser, at det kan være en fejl i produktionen af de første vinger, der har bevirket, at mølleenden er faldet af. Endnu ved Vestas dog ikke, hvad der har udløst uheldet.

Store forventninger

Analytikere har store forventninger til V112-møllen, der er særdeles konkurrencedygtig målt på pris i forhold til den mængde strøm, den kan producere.

Den første ordre på møllen kom i hus i august, da Vestas underskrev ordren med AGL Energy og Meridian i Australien. Møllerne til det australske vindprojekt ventes leveret fra tredje kvartal 2011 og vil være fuldt installeret i første halvdel af 2013.

På børsen er Vestas-aktien faldet 4,6 pct. til kurs 207,9, hvilket ifølge handler i Jyske Bank, Martin Munk, dog snarere skyldes en analyse fra Danske Bank, der har sænket sin anbefaling til reducer og kursmålet til 175 kr. uden reference til mølleuheldet.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Vinge brækket på Vestas' supermølle i Lem*****||*****Vestas nye supervindmølle, V112 3MW-turbinen, er blevet ramt af et uheld på testcenteret i Lem i Vestjylland. En af vingerne på den allerførste prototype af møllen er knækket, og en vinge-ende på omkring syv meter er faldet af.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs