Investor

Europa: Kurshop til BP på undersøgelse af olielæk

08-09-2010 18:11 De fleste europæiske aktieindeks endte med at stige onsdag, efter en auktion af portugisiske statsobligationer viste sig at tiltrække flere investorer, end man havde regnet med.

Det løftede humøret blandt de investorer, som var bekymrede for, om gældsniveauet i nogle europæiske lande - heriblandt Portugal - kunne lede til et sammenbrud i banksektoren, hvis et af landene gik konkurs.

Det toneangivende britiske indeks, FTSE 100, lukkede med en stigning på 0,4 pct., mens Tysklands DAX-indeks og det franske CAC 40 gik i plusser på henholdsvis 0,7 pct. og 0,9 pct.

Oliekæmpen BP tiltrak sig en del opmærksomhed, da selskabet offentliggjorde sin egen undersøgelse af årsagerne til olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Rapporten konkluderede, at der ikke var noget i vejen med designet af brønden, men at en række faktorer lå til grund for eksplosionen.

BP påpegede blandt andet fejl hos Transocean, som drev olieriggen Deep Horizon, men erkender også selv at have andel i ulykken. BP lukkede 1,3 pct. højere på børsen i London.

Onlinespilleportalen BWin, der er noteret i Schweiz, stiger med 6,7 pct., efter en EU-ret har sagt, at Tysklands statsmonopol på sportsvæddemål og lotteri kan være i strid på EU-reglerne.

Til gengæld faldt Bank of Ireland med 2,9 pct., efter rygter om, at selskabet skal i gang med at sælge sin omfangsrige kunstsamling for at skaffe ny kapital.

Svenske Ericsson, der er blandt verdens største udbydere af mobiltelefonnetværk, fik for alvor sat gang i stigningerne onsdag, da Credit Suisse gentog sin anbefaling på 'overvægt' og vurderede, at selskabet står over for et 'robust' andet halvår. Aktien steg med 4,6 pct.

Det britiske teleselskab Vodafone vil sælge sin 3,2 pct. store aktiepost i China Mobile til en pris på 6,6 mia. dollar, hvilket svarer til ca. 38,6 mia. kr. Beslutningen om at sælge understreger den britiske telegigants mål om at gøre sig fri af selskaber, hvori de blot har en mindre ejerandel. Det skrev flere internationale aviser onsdag. Vodafone faldt med 0,1 pct. i et ellers positivt marked.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Europa: Kurshop til BP på undersøgelse af olielæk*****||*****De fleste europæiske aktieindeks endte med at stige onsdag, efter en auktion af portugisiske statsobligationer viste sig at tiltrække flere investorer, end man havde regnet med.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs