Investor

Aktier: C20 overlevede kursfald til giganter

08-09-2010 17:00 De danske aktier trodsede kursfald til giganterne Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Vestas og endte modsat tirsdag med at stige.

C20-indekset sluttede med en stigning på 0,2 pct. til indeks 408,64.

Øverst endte de to duellanter til enzymer til bioethanol, Novozymes og Danisco. Novozymes' aktie steg 2,1 pct., mens Danisco blev 1,9 pct. mere værd på børsen.

Opjustering i vente

Enzym- og ingrediensproducenten Danisco varmer op til den 21. september at løfte sløret for de tre første måneder af sit forskudte regnskabsår, og Jyske Bank har store forventninger til selskabet:

"Danisco har haft en flot start på året, og vi finder det sandsynligt, at selskabet vil opjustere egne forventninger i forbindelse med første kvartals regnskab," skriver banken.

I den dyre ende af C20-indekset tabte Sydbank mest med et kursfald på 1,2 pct. Herefter fulgte tre af eliteindeksets tungeste drenge, Vestas, A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk. De tre aktier tabte alle knap 0,5 pct.

"Novo bliver ramt af gevinsthjemtagning efter en pæn stigning tirsdag, for handlen betyder ikke så meget i kroner og øre for aktiekursen," siger Martin Munk, handler i Jyske Bank, til nyhedsbureauet Direkt.

Stort kurshug til Amagerbanken

Blandt sidepapirerne fortsatte Amagerbanken gårsdagens nedtur og faldt hele 35,5 pct. Det sender bankaktien tilbage i kurs 6,90 kr. Det er dog noget over prisen på de nye aktier, der snart kommer i spil, på 3 kr.

Også Nordicom fik smæk på aktiemarkedet. 10 pct. af markedsværdien kostede det ejendomsselskabet at ændre i sit nye børsprospekt.

På positivsiden steg C20-aspiranten Chr. Hansen 2,9 pct.

Ingrediensproducenten fik hjælp af Carnegie Bank, der starter sin dækning af aktien med en købsanbefaling. Chr. Hansen er steget 19 pct. siden sin børsnotering i juni og nærmer sig en markedsværdi på 15 mia. kr.
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: C20 overlevede kursfald til giganter*****||*****De danske aktier trodsede kursfald til giganterne Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Vestas og endte modsat tirsdag med at stige.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs