Investor

Obligationer: Bankfrygt giver rentefald

08-09-2010 12:36 Der er kommet let pres på de danske statsobligationers renter onsdag, hvor nervøse investorer har sendt aktiemarkederne i minus.

Renten på den toneangivende, tiårige, danske statsobligation, 4-19, falder med 3 basispoint til 2,29 pct., da frygten for udviklingen i den europæiske banksektor smitter af på markederne.

"Bekymringen for helbredstilstanden i den europæiske banksektor blomstrede op igen i går, hvor en artikel i Wall Street Journal skabte bekymring. Bankernes eksponering mod risikable obligationer i gældstyngede lande angives i artiklen at være langt større end det fremgår af EU-kommisionens stresstest," skriver Danske Bank i en markedskommentar og fortsætter:

"Investorerne blev yderligere bekymrede i går efter offentliggørelsen af en nyhed fra den tyske banksammenslutning, som sagde at landets 10 største banker muligvis har behov for yderligere 105 mia. euro i kapital, hvilket yderligere stiller stresstesten i et dårligt lys."

Senere på dagen vil der blive holdt auktion over portugisiske statsobligationer, hvilket der ifølge Danske Bank vil være fokus på.

Desuden offentliggør den amerikanske centralbank, Fed, sin konjunkturrapport Beige Book, men den bliver først præsenteret, efter det danske marked er lukket.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Obligationer: Bankfrygt giver rentefald*****||*****Der er kommet let pres på de danske statsobligationers renter onsdag, hvor nervøse investorer har sendt aktiemarkederne i minus.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs