Investor

Mærsk klar til havneeventyr i Kina

06-09-2010 11:46 Mærsks havneselskab APM Terminals er allerede til stede i 11 havneterminaler langs den kinesiske kyst, men den næste større investering i Kina kan meget vel blive en flodhavn ved storbyen Chongqing omkring 2000 km inde i landet ved Yangtze-floden.

"Trafikken på Yangtze vokser med over 20 pct. om året, så potentialet er stort, og vi kigger på mulighederne. Konkret blev vi sidste år inviteret til at undersøge mulighederne for en terminal i Chongqing, der med over 15 mio. indbyggere er den største by ved Yangtze, men der er masser af millionbyer langs Yangtze og flere muligheder," fortæller APM Terminals' Asien-chef, Martin Gaard Christiansen, til nyhedsbureauet Direkt og fortsætter:

"Vi håber at have afklaring omkring Chongqing inden for et års tid. Der vil i givet fald blive tale om en flodterminal med stort potentiale og en kapacitet på omkring 0,7-1,0 mio. containere, så en relativt lille terminal, men med stort vækstpotentiale."

Aktuelt er flodhavnen i Chongqing ret lille, hvilket gælder stort set alle havnene langs Yangtze, når der ses bort fra havnene ved udmundingen i Shanghai-området. I dag befærdes Yangtze mest med mindre skibe, der har en kapacitet på op til omkring 350 containere, men med den store dæmning, der har løftet vandstanden, er det blevet muligt for feedere med plads til 1000-2000 containere at gå langt op ad Yangtze.

Udover mulige flodterminaler langs Yangtze og udvidelse af eksisterende terminaler i Kina er APM Terminals lun på flere projekter i Vietnam. Selskabet har i løbet af de sidste par år investeret store beløb i sin første terminal i Vietnam, Cai Mep, men det er kun en begyndelse på et muligt nyt asiatisk væksteventyr.

"Vi er meget interesseret i yderligere investeringer i Vietnam, og sammen med i Kina er det her, at vi arbejder mest i øjeblikket," siger Martin Gaard Christiansen og tilføjer, at der i den bredere undersøgelsesportefølje også ses på muligheder i andre lande som Cambodia og Indonesien.

Han fortæller videre, at den største risiko relateret til nye investeringer er, om mængderne lever op til det ventede, mens selve anlægsbudgetterne plejer at blive holdt.

De østasiatiske vækstmarkeder er sammen med Indien, Afrika og Sydamerika udpeget som særlige fokusområder for investeringer for APM Terminals, og i august annoncerede APM Terminals årets største investering i brasilianske Santos.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Mærsk klar til havneeventyr i Kina*****||*****Mærsks havneselskab APM Terminals er allerede til stede i 11 havneterminaler langs den kinesiske kyst, men den næste større investering i Kina kan meget vel blive en flodhavn ved storbyen Chongqing omkring 2000 km inde i landet ved Yangtze-floden.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs