Investor

Dansk Energi: Regeringen svigter klimakampen

03-09-2010 07:20 "Det hænger ikke sammen," siger Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi, om regeringens energi- og klimapolitik, skriver Dagbladet Information.

Lars Aagaard forstår ikke, hvorfor regeringen på den ene side nu vil lave en køreplan for, hvordan Danmark kommer ud af den fossile æra, og så på den anden side afviser at støtte et højt EU-ambitionsniveau i form af et skærpet CO2-reduktionsmål på 30 pct. i 2020.

For dansk erhvervsliv vil det ifølge energidirektøren være en betydelig fordel, hvis den krævende hjemlige omstilling til uafhængighed af kul, olie og gas bliver matchet af en markant EU-indsats for at dæmpe forbruget og klimabelastningen forbundet med de fossile energikilder.

"Man kan ikke mene, at Danmark skal være ambitiøs, og Europa ikke skal være det. Det giver ingen mening," siger Lars Aagaard til Information .

Han sigter til de gentagne meldinger fra klima- og energiminister Lykke Friis om, at Danmark kun kan gå ind for at hæve EU's gældende CO2-mål fra 20 til 30 pct., hvis det sker som led i en ny global klimaaftale, hvor andre lande uden for EU forpligter sig tilsvarende ambitiøst.

Lykke Friis og regeringen har hidtil afvist tanken om, at EU uden betingelser skal sætte 30 pct. CO2-reduktion i 2020 som mål og dermed lægge sig i front i den internationale klimaindsats, skriver Information.Det er ellers et mål, som i dag bakkes op af markante EU-aktører.

For nylig skrev den tyske miljøminister, Norbert Röttgen, hans franske kollega, Jean Louis Borloo, og den britiske klimaminister, Chris Huhne, en fælles kommentar i Financial Times, hvor de appellerer til EU om at vedtage 30 pct.-målet.

"Det gældende mål på 20 pct. reduktion synes i dag utilstrækkeligt til at drive den grønne omstilling. Hvis vi holder os til 20 pct. reduktion, vil Europa sandsynligvis tabe kapløbet om konkurrencedygtighed i den grønne verden til lande som Kina, Japan eller USA, som alle søger at skabe mere attraktive vilkår for grønne investeringer."

Kilde: Information

borsen statistik bnt
*****||*****Dansk Energi: Regeringen svigter klimakampen*****||*****"Det hænger ikke sammen," siger Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi, om regeringens energi- og klimapolitik, skriver Dagbladet Information.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs