Investor

Aktier: Topdanmark fører an i usikkert marked

02-09-2010 12:32 Det danske aktiemarked har en nervøs undertone torsdag, inden der er rentemøde i Den Europæiske Centralbank.

Renten ventes ganske vist at blive fastholdt på 1,0 pct., men det efterfølgende pressemøde giver anledning til tilbageholdenhed.

"Dagens vigtigste begivenhed bliver ECB-mødet. Vi venter, at ordningen med fuld likviditetstildeling ved alle auktioner forlænges til årets udgang, og at renten holdes uændret. Da risikoen for en økonomisk nedgang er øget, venter vi en blødere tone ved pressekonferencen. Centralbankdirektør Trichet vil formentlig ikke annoncere nye tiltag, men dog stadig holde døren åben. Vækstprognosen ventes at blive opjusteret," skriver Danske Bank i en kommentar til dagens marked.

C20-indekset ligger kort efter middag 0,3 pct. lavere i indeks 408. Tidligere har C20 svinget mellem plus og minus flere gange.

Dagens mest markante stigning i indekset står Topdanmark for, og aktien kan være hjulpet lidt på vej af en ny rapport fra kreditvurderingsbureauet Fitch.

Den konkluderer, at det nordiske forsikringsmarked burde komme til at vokse i 2010 og 2011, men at lave renter kan presse livsforsikringsselskaberne. Aktien stiger med 2,4 pct. til 707, mens Tryg er blevet løftet med 0,3 pct. til kurs 318,90.

Dagens kapitalmarkedsdag hos Vestas har også gjort, at aktien har tiltrukket sig lidt opmærksomhed. Aktien stiger med 1,0 pct. til kurs 227,30, efter den nye kæmpemølle V112 er blevet præsenteret.

"Samlet set gør det nye produkt et stærkt indtryk, og det er vores opfattelse, at flere var imponerede over V112," skriver Christian Nagstrup i et notat.

Af møllens fortræffeligheder noterer han sig, at den producerer 30 pct. mere energi per kilo mølle sammenlignet med V90-3,0, at serviceintervallet på 12 måneder er fordoblet og at omkostninger til tårne er reduceret med 20 pct. - ligeledes i forhold til Vestas' V90-mølle.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Topdanmark fører an i usikkert marked*****||*****Det danske aktiemarked har en nervøs undertone torsdag, inden der er rentemøde i Den Europæiske Centralbank.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs