Investor

Mærsk: Slow steaming fortsætter

01-09-2010 16:35 Der bliver ikke tale om at ophøre med at slow steame, efter krisen helt har sluppet sit greb. Det fastslår A.P. Møller - Mærsk i en pressemeddelelse onsdag.

"Hvad angår Maersk Line, så er slow steaming kommet for at blive, fordi det er en win-win-win situation for alle. Det er til gavn for vores kunder, det er bedre for miljøet, og det er bedre for vores forretning," siger Eivind Kolding, topchef i Maersk Line og uddyber:

"Vi mener, at vi bedst betjener vores kunder ved stabile forbedringer af pålideligheden i tidsplaner, ved at holde omkostningerne til brændstof nede og ved fortsat at mindske vores udslip af co2. Besparelserne vil gøre os i stand til at investere yderligere i innovation og forbedret service, for eksempel i større effektivitet på terminalerne."

I meddelelsen imødegår Maersk Line klagerne over, at de lange transporttider forlænger perioden mellem køb og salg for varehusene, hvor skibene fungerer som flydende lagre.

"Analysen viser, at slow steaming afhjælper flaskehalse på terminalerne. Kunderne hos Maersk Line kan nu vide med langt større sikkerhed, hvornår deres containere vil ankomme og kan hermed planlægge distributionen bedre," skriver A.P. Møller - Mærsk i meddelelsen.

Slow steaming har ifølge Maersk Lines analyse resulteret i syv pct. mindre co2 udslip per container i det sidste halvandet år.

Et skib der reducerer hastigheden med 20 pct. vil spare 40 pct. af co2-udledningen, men for at servicere kunderne har Maersk Line sat ekstra skibe ind på farterne, og derfor er den samlede besparelse af co2-udslippet ikke større.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Mærsk: Slow steaming fortsætter*****||*****Der bliver ikke tale om at ophøre med at slow steame, efter krisen helt har sluppet sit greb. Det fastslår A.P. Møller - Mærsk i en pressemeddelelse onsdag.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs