Investor

Pandora kan have kurs mod børsen

20-08-2010 08:23 Efter at have aflagt et flot regnskab for første halvår, spekuleres der i, om smykkeproducenten Pandora muligvis er på vej mod en børsnotering.

Rygtebørsen spår en børsnotering i september. Chef for kapitalfonden Axcel, der kontrollerer Pandora, Christian Frigast, nægter dog at udtale sig om en eventuel børsnotering.

"Vi vil gerne være med til at sikre fortsat vækst for Pandora, og en børsnotering er bestemt en af flere muligheder på den længere bane, men det er ikke en bro, vi har krydset endnu," udtaler han til Berlingske Business. Samtidig vil han dog ikke entydigt afvise, at en september-notering kan blive aktuel.

Pandora har haft en voldsom vækst og havde i første halvår en driftsindtjening på 1 mia. kr. Dermed er det ikke urealistisk, at indtjeningen kommer op på 2,2 mia. kr. i 2010.

Goldman Sachs har i en rapport vurderet, at Pandora kan have en værdi på op til 37 mia. kr. Andre finanskilder vurderer dog prisen til godt 30 mia. kr. Axcel-chefen vil dog ikke udtale sig om, hvor meget han mener Pandora er værd.

"Man kan altid lave beregninger på bagsiden af en konvolut, men i sidste ende er det jo markedet, der bestemmer, hvad ting er værd," udtaler Christian Frigast.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Pandora kan have kurs mod børsen *****||*****Efter at have aflagt et flot regnskab for første halvår, spekuleres der i, om smykkeproducenten Pandora muligvis er på vej mod en børsnotering.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs