Investor

Presset Cimber ruster sig til aktionærernes dom
Foto : Scanpix

Presset Cimber ruster sig til aktionærernes dom

19-08-2010 11:57 Luftfartsselskabet Cimber Sterling lander i eftermiddag i det københavnske og samler aktionærerne til generalforsamling på First Hotel Skt. Petri i København.

Her skal aktionærerne godkende selskabets årsrapport for 2009/10, som byder på røde tal på bundlinjen, hvor resultatet af primær drift endte med et skuffende minus på 197 mio. kr. før særligt indtjeningspåvirkende poster på 97 mio. kr.

Samtidig måtte selskabet erkende, at likviditeten i årets første fire måneder faldt fra 100 mio. kr. til blot 60 mio. kr., hvilket sætter en fed streg under lavprisselskabets finansielle problemer.

Kup og kedelig aktiekurs

Problemerne i Cimber Sterling blev heller ikke mindre af, at storaktionæren Karsten Ree, der med 13,75 pct. af aktierne i flyselskabet, for nyligt skulle have forsøgt at presse adm. direktør Jakob Krogsgaard af pinden for i stedet at erstatte ham med sin egen kandidat.

Kuppet slog dog fejl, da de andre aktionærer, herunder Bitten og Mads Clausens Fonden og de tre familieselskaber Bardin ApS, Koch & Nielsen ApS samt Helenia Holding ApS ifølge TV2 Finans alle afviste at fjerne Jakob Krogsgaard fra posten.

Siden børsnoteringen i december sidste år har selskabet samtidig været ramt af krisetegn og måtte nedjustere deres forventninger hele to gange, og det har sendt aktien ned fra introduktionskursen i december sidste år på 10 kr. til i dag, hvor Cimber-aktien handles til 2,82 kr.

Det bliver derfor spændende at se, hvordan aktionærerne i dag reagerer på Cimbers katastrofale situation, hvor selskabet i den grad stillede et misvisende ansigt overfor aktionærerne, der for knapt et år siden valgte at blive medejere.
borsen statistik bnt
*****||*****Presset Cimber ruster sig til aktionærernes dom*****||*****Luftfartsselskabet Cimber Sterling lander i eftermiddag i det københavnske og samler aktionærerne til generalforsamling på First Hotel Skt. Petri i København.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs