Investor

Storbank spår dobbelt op i Danske Bank
Foto : Danske Bank

Storbank spår dobbelt op i Danske Bank

18-08-2010 18:55 Investorerne har gode muligheder for at få en solid gevinst, hvis de sætter pengene i Danske Bank. Det mener den amerikanske storbank Bank of America-Merrill Lynch.

I en ny analyse udpeges Danske Bank som "topvalg blandt nordiske aktier", skriver nyhedsbureauet Direkt.

Og i det mest optimistiske scenarium er der chance for en fordobling af aktiekursen, nu hvor Danske Bank er ved at ryste finanskrisen af sig. Bank of America opjusterer derfor sin anbefaling til "køb" og forventer, at aktien vil stige til 175 kr. i løbet af de næste 12 måneder.

Investorerne tog vel imod den positive vurdering i dag. Danske Bank-aktien steg mest blandt C20-selskaberne, nemlig med 4 pct. til kurs 131,50.

Genvinder fordums styrke

Bank of America-analytikerne forventer, at Danske Banks indtjening i 2011 vil vokse i takt med, at der luges ud i de dårlige dele af forretningen. Og det vil slå igennem i nettoresultatet.

Finanskrisen har samtidig gjort Danske Bank-aktien ekstra billig, så derfor vil det være en god investering.

En fordobling af aktien vil løfte Danske Bank til fordums styrke før finanskrisen. Således kostede aktien over 270 kr. i starten af 2007. Og den bundede i marts 2009 i en pris på 33,50 kr., da frygten for bankens fremtid var størst. Siden midten af 2009 har aktien holdt sig omkring det nuværende niveau.
borsen statistik bnt
*****||*****Storbank spår dobbelt op i Danske Bank*****||*****Investorerne har gode muligheder for at få en solid gevinst, hvis de sætter pengene i Danske Bank. Det mener den amerikanske storbank Bank of America-Merrill Lynch.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs