Investor

Ekspert: Regnskab blåstempler Smedegaard
Foto : Scanpix

Ekspert: Regnskab blåstempler Smedegaard

18-08-2010 14:16 Det var et hammerflot regnskab, Mærsk præsenterede i dag. For A.P. Møller-Mærsk Gruppen som helhed forventes resultatet for 2010 at lande på den gode side af 4 mia. dollar.

Martin Iversen er ekspert i ledelse. Han mener, at det flotte resultat skal ses som endnu en blåstempling af ansættelsen af Nils Smedegaard Andersen som topchef i rederikoncernen.

”Det her kan helt bestemt ses som en bekræftelse, for ham selv og dem omkring ham, i at han er den rigtige mand til jobbet. Det er min opfattelse, at Smedegaard hele tiden har stået utroligt stærkt, og det gør han i endnu højere grad nu,” siger Martin Iversen, som er ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

Han mener, at en af direktørens store styrker er, at han er kommet ind som et nyt regime med en ny strategi og nye folk omkring sig.

Det er en sund måde at reagere på for en virksomhed, der kommer i problemer, at når man skal finde ud af, hvordan man kommer videre, så finder man nogle nye friske kræfter, der kan tage fat.

Effektivisering og god kommunikation


Smedegaard har bragt transparens og åbenhed ind i den store virksomhed. Hans arbejdsmetode er fokuseret på processer og på konstant at få optimeret koncernen.

”Han bliver aldrig tilfreds, men bliver ved med at skubbe på for effektivisering af virksomheden. Samtidig har han balancen til at kunne se vækstmulighederne. Det er det, der er så afgørende - og det er det, han står for – en blanding af effektivisering og god kommunikation," slutter Martin Iversen.
borsen statistik bnt
*****||*****Ekspert: Regnskab blåstempler Smedegaard*****||*****Det var et hammerflot regnskab, Mærsk præsenterede i dag. For A.P. Møller-Mærsk Gruppen som helhed forventes resultatet for 2010 at lande på den gode side af 4 mia. dollar.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs