Investor

Danske rederier på opkøbstogt
Foto : Scanpix

Danske rederier på opkøbstogt

18-08-2010 06:44 Danske rederier har igen fået mod på at købe nye skibe eller overtage konkurrenter i kølvandet på årtiers værste krise, som fik rederierne til at lægge skibe op og skrotte ældre fartøjer i stor stil, skriver dagbladet Børsen.

Maersk Line, D/S Norden og J. Lauritzen er blandt de store danske rederier, der er klar til at investere massivt for at være klar til det næste opsving.

"Vi har et stort investeringsprogram på 3 mia. kr., som skal investeres i nybygninger og køb af skibe. Og vi har stadig penge på kistebunden, som skal ud og arbejde. Vi skal ikke bare sidde og være en fat cat," siger Carsten Mortensen, adm. direktør i Norden.

Norden, som i går offentliggjorde sit halvårsregnskab, havde ved udgangen af andet kvartal 4 mia. kr. i kassen. Det betyder ifølge Carsten Mortensen, at rederiet er godt rustet til at kunne slå til, hvis attraktive muligheder for køb af skibe eller andre rederier viser sig.

Hos J. Lauritzen erklærer adm. direktør Torben Janholt sig klar til nye investeringer inden for tørlast, som i dag tegner sig for 60 pct. af rederiets omsætning.

"Tørlast er vores hovedforretningsområde, og derfor skal vi være til stede og udvikle det. Markedet er gået ned, og det byder på nogle interessante muligheder, som vi synes, vi skal forfølge," siger han.

Sammen med en dansk partner bestilte J. Lauritzen i første halvår to nye såkaldte handysize tørlastskibe til levering i 2012 fra et kinesisk rederi.

"Rederierne begynder at købe op igen, men i en anden takt. Krisen sidder i os alle sammen, men det er ikke ensbetydende med, at forretningen skal sættes i stå. Vi synes selv, at vi har klaret os godt igennem krisen og er klar til en ny runde," siger Torben Janholt.

Også Maersk Line er på udkig efter nye skibe. Således kom det for nylig frem, at verdens største containerskibsrederi for øjeblikket sonderer terrænet hos værfter i Kina og Sydkorea for at få bygget 10 nye kæmpe-containerskibe med en kapacitet på 16.000 TEU (tyve-fods-containerenheder).

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis
borsen statistik bnt
*****||*****Danske rederier på opkøbstogt *****||*****Danske rederier har igen fået mod på at købe nye skibe eller overtage konkurrenter i kølvandet på årtiers værste krise, som fik rederierne til at lægge skibe op og skrotte ældre fartøjer i stor stil, skriver dagbladet Børsen.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs