Investor

Nedtur bremset på Wall Street

Nedtur bremset på Wall Street

Relateret indhold

Borsen.dk


16-08-2010 22:02 De hårdt plagede amerikanske investorer fik lidt medvind mandag. Wall Streets børshandlere valgte for en gangs skyld at se lidt bort fra recessions-frygten.

I stedet blev dagen præget af positive nyheder fra teknologiaktierne, hvilket trak stemningen i vejret og på et tidspunkt sikrede plusser for alle tre toneangivende indeks.

Optimismen rakte dog ikke til et hattrick da dagen var omme. Dow Jones industriindeks og S&P 500 sluttede uændret i henholdsvis 10.301,9 og 1079,2. Teknologiindekset Nasdaq holdt dog takterne og sluttede styrket med 0,4 pct. i indeks 2182,6.

På vagt

"Folk er på vagt på grund af svage økonomisk svage nøgletal. Vi får en pænt antal økonomiske data i denne uge, og det vil investorerne afvente," vurderer en investeringschef overfor nyhedsbureauet Bloomberg.

Hele sidste uge var det amerikanske aktiemarked under pres, efter at den amerikanske centralbankchef, Ben S. Bernanke tirsdag varslede, at det ville tage længere tid at få økonomien op i gear end hidtil ventet.

Den skepsis bredte sig aktiemarkederne kloden rundt og det førte til en stigende frygt for, at USA glider ind i en ny recessionsperiode, et såkaldt double dip, da landet allerede har haft en periode med negativ vækst.

Billige aktier


Omvendt vurderer finanshuse som JP Morgan, at frygten for nedturen har hugget alt for hårdt ind i aktiekurserne. I stedet har investorerne søgt over i obligationer, og det skaber en ubalance.

"Investorer vil hellere betale for meget for obligationer end for lidt for aktier," konstaterer chefstrateg David Kelly i JP Morgan overfor Bloomberg.

Og det kan hurtigt skabe gode investeringsmuligheder på aktiemarkedet, mener han.
borsen statistik bnt
*****||*****Nedtur bremset på Wall Street*****||*****De hårdt plagede amerikanske investorer fik lidt medvind mandag. Wall Streets børshandlere valgte for en gangs skyld at se lidt bort fra recessions-frygten.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs