Investor

Handelsbanken: Skru ned for aktiekøb

16-08-2010 18:19 Fremtidsudsigterne er så lunkne, at investorerne bør skrue ned for deres aktieinvesteringer. Det mener i hvert fald Handelsbanken i en dugfrisk strategi-analyse.

Aktiemarkedet hviler på en "knivsæg" de næste tre måneder efter at en række kapitalforvaltere har opbygget store investeringer i aktier. Det øger risikoen for et massivt udsalg trukket af skuffende bolig- og beskæftigelsestal samt en lavere vækst i USA, lyder analysen.

Udsigt til nedtur


"Den aftagende vækst vil ramme selskabernes indtjening i første halvår af 2011. På grund af, at investorerne typisk kigger 6-12 måneder frem itiden forventer vi, at investorerne vil positionere sig mod dette over de næste 3 måneder," vurderer Handelsbanken.

Den generelle anbefaling på aktier er derfor skåret ned til "neutral" fra "positiv". Man skal dog ikke bare sælge alt ud, men derimod være mere opmærksom på, hvilke sektorer der stadig kan stige, mens andre falder.

Og det fører også til en justering af, hvilke brancher man især skal holde sig fra, mens der stadig er gevinster i andre.

Køb bankaktier

Finansaktierne er kommet ind i varmen efter offentligørelsen af den europæiske stresstest kombineret med en uventet lempelig regulering i de såkaldte Basel-regler.

"Vores foretrukne aktier indenfor finanssektoren er Danske Bank og Jyske Bank," skriver Handelsbanken.

Medicinalaktier

Også medicinalaktier som Novo Nordisk er blevet opgraderet i Handelsbankens optik. Novo nyder godt af godkendelsen af det nye middel Victoza samtidig med, at netop medicinalbranchen typisk er et godt papir i tider, hvor de konjunkturfølsomme aktier er mindre attraktive.

Transport og industri på hold


Derimod skrues der ned for industri-aktierne og flere transportaktier i lyset af de svigtende udsigter for verdensøkonomien.

Det rammer dog ikke alle aktier. A.P. Møller-Mærsk ses stadig som en god investering trukket af fremgang for containermarkedet. Derimod er rederiet som Norden og Torm ikke så spændende i øjeblikket, da deres shippingmarkeder, transport af cement, korn, kul og jernmalm - samt produkttank, knapt er så sprudlende.
borsen statistik bnt
*****||*****Handelsbanken: Skru ned for aktiekøb*****||*****Fremtidsudsigterne er så lunkne, at investorerne bør skrue ned for deres aktieinvesteringer. Det mener i hvert fald Handelsbanken i en dugfrisk strategi-analyse.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs