12-08-2010 06:31 Det er ikke småting, man kan få fra hånden, når man som den bedrageridømte Klaus Riskær Pedersen bliver udstyret med såvel telefon som internetforbindelse i sin fængselscelle, skriver dagbladet Børsen.
 
En gennemgang af en lang række interne dokumenter mellem Klaus Riskær Pedersen, hans bankforbindelser og flere ledende medarbejdere i Riskærs tidligere selskaber, bestyrker mistanken om, at Riskær reelt er fortsat med at drive sine virksomheder fra fængslet i strid med reglerne.

Eksempelvis bremsede Riskær i en mail 29. marts udsendelsen af en faktura til et af sine selskabers kunder med sætningen "Må ikke sendes. Du hører nærmere". Desuden forestår han ændringer af vilkår for de ansattes kontrakter og lønvilkår. Han dikterer over for Danske Bank, hvem der skal have adgang til at læse, forespørge og godkende betalinger på selskabernes konti i Danske Bank. Og han bestemmer, hvornår hvilke regninger skal betales.

"Før godkendelse vil jeg gerne have, at betalinger, der skal gennemføres, opstilles i regneark med angivelse af modtager, beløb og forfaldsdato, og at jeg får det til gennemsyn her i overgangsfasen. Det præcise betalingstidspunkt aftales med mig," skriver Riskær således ifølge Børsen.

Materialet indgår i den indberetning, som kurator på Riskærs personlige konkursbo John Korsø Jensen fredag i sidste uge afleverede tilbagmandspolitiet. Mistanken er, at Klaus Riskær Pedersen reelt selv har haft kontrollen med virksomhederne på trods af, at der siden hans fængselsdom og rettighedsfrakendelse i sommeren 2008 har været indsat nye direktører og bestyrelser i selskaberne.

Granskningen af materialet viser, at Klaus Riskær Pedersen ofte forsøger at tage brodden ud af sine instrukser ved at indsætte en sætning a la "dette er min anbefaling til bestyrelsen".

Juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet afviser, at Riskær kan slippe for kritik blot ved at tilføje dette.

"Nej, selvfølgelig kan han ikke det," siger Lars Bo Langsted til Børsen.

Riskær peger selv på, at selskaberne har haft indsat direktion og bestyrelse, men det er ikke afgørende for, om man kan sige, at Riskær har forbrudt sig mod sin rettighedsfrakendelse.

"En rettighedsfrakendelse går ikke på titlen, men på funktionen. Det vil sige, at han ikke må have så meget bestemmende indflydelse, at han reelt er direktør," siger Lars Bo Langsted.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis