Investor

De ni værste råd til aktie-investoren
Foto : Scanpix

De ni værste råd til aktie-investoren

28-07-2010 13:57 Rådene til aktieinvestoren er mange. Men hvad er myter, og hvad er til at stole på? Wall Stret Journal har samlet de værste fælder – så kan man jo starte med at undgå dem.

Hovedreglen er at se, hvem der giver rådene:
  • "Dette er et godt tidspunkt at investere". Et råd du altid vil få fra aktiemæglere. Fuldstændig ligesom en frisør altid vil mene, at lige nu er et godt tidspunkt at blive klippet.
  • ”Du tjener gennemsnitligt 10 pct. på aktiemarkedet”. Økonomiske rådgivere har det med at tage udgangspunkt i generelle stigninger – gerne med udgangspunkt i 1935, 1991 eller 2003. Lyt ikke til dem. Hvis du er heldig, kan du, renset for inflation, vente gevinst på 5 pct., mener Wall Street Journal.
  • ”Vores eksperter venter, at…” De fleste økonomer tager oftere fejl, end de har ret. Verdens måske mest kendte investor, Warren Buffett, sagde engang, at de økonomer der spår, får de traditionelle spåkoner til at se godt ud.
  • ”Investerer du i aktiemarkedet, får du del i væksten”. Sig det til japanerne. Siden 1989 er Japans økonomi vokset med en fjerdedel, mens aktiemarkedet har tabt omkring tre fjerdedele.
  • ”Markedet er rigtig billigt nu”. De, der taler om et billigt aktiemarked, bruger ofte termen P/E (pris overfor indtjening – et lavt tal betyder billigere). Men indtjeningen er fremtidig og svær at spå om. Andre indikatorer vil vise, at markedet er dyrt netop nu. Brug derfor mere end én indikator, når du skal vurdere markedet.
  • ”Du kan aldrig time markedet”. Du kan ikke forudse, hvornår markedet topper eller bunder, men du vil klare det bedre, hvis du forsøger at forudse op- og nedturene. Får du igennem medierne indtryk af, at verden er ved at gå under, så kan det være på tide at handle aktier.
  • ”Vi anbefaler en bred portefølje af investeringsfonde”. Mange føler sig trygge ved at sprede aktieinvesteringerne. Pas på med det. Hvis du vil begrænse risikoen, bør du sprede i forskellige værdipapirer som aktier, råvarer og obligationer. Forskellige aktiefonde med forskellige navne er typisk mere markedsføring end gevinst.
  • ”Nu handler det om at plukke de rigtige aktier”. Normalt er det bedre at satse på den rigtige sektor, frem for at udvælge enkelte aktier. Hvis din aktiemægler kalder sig ”aktieplukker”, hvordan ved du så, om han vælger rigtigt?
  • ”Aktier lønner sig i det lange løb”. Det kommer an på, hvad man mener med langt. Er det 10 eller 20 år? Wall Street Journal referer til økonom John Maynard Keynes, der sagde: ”In the long run, we’re all dead.”
borsen statistik bnt
*****||*****De ni værste råd til aktie-investoren*****||*****Rådene til aktieinvestoren er mange. Men hvad er myter, og hvad er til at stole på? Wall Stret Journal har samlet de værste fælder – så kan man jo starte med at undgå dem.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs