Investor

Uvejr truer BP's redningsarbejde i Golf

23-07-2010 10:38 Olieselskabet BP's arbejde med at lukke en løbsk oliebrønd i Den Mexicanske Golf bliver midlertidig stoppet, hvis den tropiske storm Bonnie passerer gennem området. Det oplyser den amerikanske kystvagt.

Snesevis af skibe i området ud for staten Louisianas kyst har fået ordre til at gøre sig parat til at forlade området, som Bonnie fredag morgen dansk tid har kurs mod med cirka 65 kilometer i timen.

Bliver evakueringen en realitet, bliver BP's arbejde med at stoppe oliebrønden, der siden 20. april har sendt store mængder olie ud i havet, midlertidigt stoppet.

"Selv om en evakuering vil forsinke arbejdet, er de cirka 2000 ansattes sikkerhed vor højeste prioritet," siger chefen for den amerikanske kystvagt, Thad Allen.

Han skønner, at arbejdet med at lukke oliebrønden kan blive forsinket et sted mellem 10 og 14 dage. Han siger, at den kappe, som BP har lukket brønden med for en uge siden, vil blive på sin plads. Men arbejdet med at bore en aflastningsboring bliver sat midlertidig i stå.

Bonnie er sæsonens anden tropiske storm i Caribien og har dannet sig nær Bahamas. Eksperter siger, at Bonnie med den nuværende kurs og hastighed vil nå frem tid området, hvor BP's løbske oliebrønd ligger, lørdag morgen amerikansk tid (lørdag eftermiddag dansk tid).

Eksperters prognoser viser, at stormen vil bevæge sig fra Bahamas rundt om det sydlige Florida, før den drejer mod nordvest og lægger sig over de centrale dele af Den Mexicanske Golf. Derefter ventes uvejret at slå ind over delstaterne Louisianas og Texas' kyster.


/ritzau/Reuters


borsen statistik bnt
*****||*****Uvejr truer BP's redningsarbejde i Golf*****||*****Olieselskabet BP's arbejde med at lukke en løbsk oliebrønd i Den Mexicanske Golf bliver midlertidig stoppet, hvis den tropiske storm Bonnie passerer gennem området. Det oplyser den amerikanske kystvagt.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs