Investor

Riskær køber ejendom fra fængslet
Foto : Scanpix

Riskær køber ejendom fra fængslet

22-07-2010 08:35 Fængslet er ingen hindring for den bedrageridømte finansmand Klaus Riskær Pedersen. Han har nu købt en omdiskuteret ejendom på Gammel Strand 42 i indre København tilbage. Pris: 50 mio. kr.

Købet er foretaget gennem anpartsselskabet Reboot, der er ejet af Klaus Riskærs tre sønner. Det skriver Berlingske Business.

"Ja, det er rigtigt, at Gammel Strand 42 er tilbage i familiens hænder," bekræfter Klaus Riskær Pedersen fra sin fængselscelle til avisen.

Riskær købte liebhaverejendommen for første gang for nogle måneder siden, hvilket fik hans kreditorer, Danske Bank og Sydbank, til at begære ham konkurs, da han trods købet ikke kunne betale sin gæld tilbage.

Også dengang var prisen 50 mio. kr., hvilket blev betragtet som en høj pris af vurderingseksperter. Med Riskærs personlige konkurs i marts overtog kurator ejendommen.

Finansmanden siger nu til Berlingske Business, at han fremover vil drive sin virksomheder gennem Reboot.

"Jeg gider ikke længere eje selskaberne personligt, for så kommer Danske Bank og Sydbank bare igen om nogle år og lukker minge virksomheder. Nu skal det være slut med at lade sig vælte," lyder det.

55-årige Riskær er begæret konkurs tre gange i sit liv. Han afsoner i øjeblikket en 6 år lang fængselsstraf i Sdr. Omme Statsfængsel.
borsen statistik bnt
*****||*****Riskær køber ejendom fra fængslet*****||*****Fængslet er ingen hindring for den bedrageridømte finansmand Klaus Riskær Pedersen. Han har nu købt en omdiskuteret ejendom på Gammel Strand 42 i indre København tilbage. Pris: 50 mio. kr.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs