Investor

Aktier: William Demant bundprop i surt marked

20-07-2010 13:03 De europæiske aktiemarkeder er tirsdag igen ramt af en trist stemning med langt flere sælgere end købere, og det danske marked går ikke ram forbi.

C20-indekset ligger ved 12.30-tiden godt 1 pct. lavere i niveau 401,44, hvilket er et fald, der svarer nogenlunde til udviklingen i resten af Europa. Især William Demant får hug efter dårlige nyheder fra den franske høreapparatforhandlerkæde Audika.

"Markedet blev lidt mere nervøst kort før middag. Det er måske, fordi amerikanere er vågnet op og er lidt negative på regnskaberne fra IBM og Texas Instruments. Desuden er der frygt for boligrapporten fra USA i eftermiddag, og så gik en auktion over statspapirer i Ungarn ikke alt for godt. Den kombination presser markedet, fortæller chef for handel med skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til nyhedsbureauet Direkt og fortsætter:

"Især høreapparatselskaberne rammes, efter Audika har skuffet med sit regnskab. Den generelle matte stemning rammer også alt det cykliske, mens Carlsberg igen går lidt mod strømmen efter mandagens ølproduktionstal fra Rusland."

William Demant er bundprop i C20 med et fald på 4,6 pct. til kurs 440, efter Audika meldte om negativ organisk vækst i andet kvartal.

GN Store Nord, der også gør sig i høreapparater, falder ligeledes 4,6 pct. til kurs 39,60.

Blandt de mest faldende cykliske aktier er D/S Norden og Mærsk, der begge bakker mere end 2 pct., mens Vestas og FLSmidth falder lige i underkanten af 2 pct.

Blandt bankerne bakker Nordea mest med et fald på 2,6 pct. til kurs 54 efter et skuffende regnskab fra den svenske konkurrent Handelsbanken.

Det eneste C20-selskab i plus er Carlsberg, der nyder godt af positive analyser fra et par banker, efter tal mandag viste et mindre fald end ventet i den russiske ølproduktion. Carlsberg stiger dog kun 0,4 pct. til kurs 482,50.

Markedet er ifølge Ole Kjær Jensen generelt afventende frem mod eftermiddagens regnskab fra den amerikanske storbank Goldman Sachs, som offentliggøres ved 14-tiden, samt rapporten for juni om byggeriet i USA.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: William Demant bundprop i surt marked*****||*****De europæiske aktiemarkeder er tirsdag igen ramt af en trist stemning med langt flere sælgere end købere, og det danske marked går ikke ram forbi.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs