Investor

Analytikere: Apple fordobler overskud

Analytikere: Apple fordobler overskud

20-07-2010 11:39 En fordobling af overskuddet i seneste kvartal. Sådan lyder analytikernes forudsigelser, inden Apple fremlægger kvartalsregnskab senere i dag.

Holder analytikernes forventninger, kan Apple fremvise et kvartalsoverskud på 16,5 mia. kr.

Analytikerne giver efterspørgslen på iPad og iPhone 4 æren for den forventede fordobling af overskuddet. Den nye iPad solgte tre mio. eksemplarer på 80 dage, efter den blev lanceret d. 3. april, skriver Bloomberg.

"Apple nyder meget høj anseelse både hos forbrugerne, men også i finansielle kredse,” siger Shaw Wu, analytiker hos Kaufman Bros. i San Francisco. En anseelse der har resulteret i en stigning på 17 pct. i kursen alene i år. Dog faldt Apple 1,7 pct. på Nasdaq i går og landede på 1412,58 kr.

Apples succesfulde iPhone har dog været udsat for en del kritik fra kunder, der havde problemer med forbindelsen til mobilnettet.

”Hvis folk tror, der er noget galt med produktet, vil de ikke købe det,” siger Shaw Wu om kritikkens betydning. Apple selv har udtalt, at det er under en pct. af køberne, der har rapporteret om problemer med produktet til kundecentrene.

Analytikernes forudsigelser bygger på et gennemsnit af de analytikere, som Bloomberg har registreret.
borsen statistik bnt
*****||*****Analytikere: Apple fordobler overskud *****||*****En fordobling af overskuddet i seneste kvartal. Sådan lyder analytikernes forudsigelser, inden Apple fremlægger kvartalsregnskab senere i dag.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs