Investor

Asien: Kina skød markedet frem

20-07-2010 09:32 I Asien var der tirsdag fremgang, og MSCI-indekset for regionen gik således op. Det var især spekulationer om, at Kinas regering inden længe vil stoppe sin nedkøling af boligmarkedet, som sendte aktierne frem.

"Kina påvirker væksten stærkt. Vi mener, at landet har kræfterne til fortsat at hjælpe de udviklende markeder til at være blandt verdens førende inden for vækst," siger Robert Doll, næstformand hos BlackRock, til Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en stigning på 1,1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser. Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, lukkede med et fald på 1,2 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, lukkede i minus på 0,9 pct.

Det japanske marked oplevede altså tilbagegang, og det skete som følge af negative data fra det amerikanske boligmarked. Det satte gang i spekulationerne om, at fremgangen i USA ikke er så stærk som ventet.

Toyota Motors, der har Nordamerika som sit største oversøiske marked, tabte 2,6 pct. på grund af de dårlige nyheder. Også Sony blev ramt og gik ned med 2,8 pct.

Kina drev som bekendt markedet frem, og flere kinesiske selskaber nød da også godt af udsigten til opblødning i boligmarkedet.

Således gik China Resources Land, en statskontrolleret bygningsudvikler, frem med 3,7 pct. Også China Overseas Land & Investment, som er den mest handlede aktie blandt kinesiske bygningsuviklere i Hongkong, gik op med 3,1 pct.

De kinesiske børser i Shanghai og Shenzhen oplever derfor en fremgang på henholdsvis 1,9 pct. og 2,7 pct. Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 1,3 pct.

Det australske ASX-200-indeks steg med 1,0 pct. I Taiwan gik Taiex-indekset i plus med 0,8 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, steg med 0,3 pct.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Asien: Kina skød markedet frem*****||*****I Asien var der tirsdag fremgang, og MSCI-indekset for regionen gik således op. Det var især spekulationer om, at Kinas regering inden længe vil stoppe sin nedkøling af boligmarkedet, som sendte aktierne frem.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs