Investor

Ny ungarsk trussel sender frygt gennem markeder
Foto : Bloomberg

Ny ungarsk trussel sender frygt gennem markeder

19-07-2010 11:48 Det første udkast til en spareplan er en ommer, og de ungarske politikere må stramme op, lyder beskeden fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF). Det skaber fornyet frygt for, at ustabiliteten skal sprede sig i Europa.

Efter månedlange samtaler har EU og IMF valgt ikke godkende de spareplaner, Ungarn har sammensat for at reducere landets voldsomme statsunderskud. Dermed er et nødlån på 20 mia. euro fra IMF og EU sat på standby.

Den politiske leder, Viktor Orban, og hans regering er sendt tilbage til tegnebordet for at sammensætte en større hestekur. At forhandlingerne dermed bliver trukket ud mellem parterne medfører seriøse risici for både Ungarn og hele Central- og Østeuropa, mener økonomerne i Danske Bank.

"Den ungarske regering har ikke kortsigtede problemer med finansieringen, men tingene kan alligevel blive ubehagelige, fordi nedbruddet i forhandlingerne kan betyde et voldsomt udsalg på det ungarske marked, hvilket skaber stor ustabilitet," skriver Danske Bank i en kommentar til begivenhederne.

Investorer på retræte

Investorerne er allerede begyndt at trække sig ud af Ungarn, og både obligationer, renter og den ungarske valuta har således reageret voldsomt på nyheden.

Det ungarske aktiemarked rasler ned, mens frygten for statsbankerot målt i prisen på at konkursforsikre via såkaldte CDS-papirer stiger.

Det bekymrer da også økonomerne i Danske Bank, at hele redningspakken nu er i fare, fordi man ikke kan komme til enighed om, hvorvidt budgetunderskuddet skal være 3,8 pct. i 2011, som Ungarn har spillet ud, eller under 3 pct. som EU og IMF kræver.

"Det er chokerende, at vi er, hvor vi er nu," lyder det.

"Hovedproblemet er, hvordan parterne kommer tilbage til en civiliseret kommunikation, og i den forbindelse er den største risiko Ungarns tidligere meget konfrontatoriske stil og kompromisløse attitude. En kommende valgperiode skaber frygt for, at regeringen vil vælge en populistisk løsning frem for alt."

Banken henviser dermed til, da de ungarske politikere sidst skabte røre på markederne og i juni meldte ud, at "Ungarn kan blive det nye Grækenland".

Forhandlinger fortsætter

Samtalerne mellem EU, IMF og Ungarn fortsætter nu, og EU's økonomikommissær, Olli Rehn, udtaler, at selvom han er tilfreds med den ungarske regerings mål for budgetunderskuddet i år, venter han, at der træffes hårde beslutninger for at forbedre målet for 2011.

Den ungarske forint faldt det meste i seks uger – hele 2,8 pct. - fra morgenstunden og handles i kurs 289,24 over for euro mod omkring 282 i fredags.

Det ledende aktieindeks i Budapest falder knap 3 pct. og den tiårige, ungarske rente er åbnet 25 basispoint højere, mens den treårige statsobligation steg 153 basispoint til 6,93 pct.

Landets CDS'er stiger 47,5 basispoint til 370 basispoint.
borsen statistik bnt
*****||*****Ny ungarsk trussel sender frygt gennem markeder*****||*****Det første udkast til en spareplan er en ommer, og de ungarske politikere må stramme op, lyder beskeden fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF). Det skaber fornyet frygt for, at ustabiliteten skal sprede sig i Europa.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs