Investor

Novo: Fremtidens forsker sidder i Kina
Novo Nordisks fabrik i Tianjin, Kina.
Foto : Novo Nordisk

Novo: Fremtidens forsker sidder i Kina

07-07-2010 15:12 Tiden, hvor Kina alene blev betragtet som verdens produktionshal, er forbi. Mere og mere forskning rykkes til landet, og Novo Nordisk er endnu engang frontløber.

"I Kina foregår der i dag højteknologisk forskning af højeste standard fuldt ud på niveau med det, der foregår herhjemme," siger Mads Krogsgaard, forskningsdirektør i Novo Nordisk, til borsen.dk.

Novo var blandt de første og begyndte allerede med forskning i Kina i 1990'erne. Det begyndte med en lille gruppe, der foretog simpel forskning, mens det nu er vokset i omfang, ligesom forskningen er blevet mere sofistikeret

"Jeg er meget positivt overrasket over, hvordan det er gået med forskningen i Kina, hvor vi nu er nået til, at vores forskningscenter er involveret i arbejde, der er særdeles vigtig for Novo Nordisk-koncernen," siger Mads Krogsgaard.

Større center

Det betyder, at Novo har været nødt til at bygge et nyt og større forskningscenter i Beijing, der står klar inden for de næste to år.

"I Kina får vi medarbejdere, som er teknisk kompetente og myreflittige, og vi kommer tæt på et af de største markeder i hele verden," forklarer direktøren om oprustningen.

Der er dog også en række udfordringer ved at have forskningen spredt som Novo i Kina, USA og Danmark. Det bliver vanskeligere at samarbejde og mere bureaukratisk, forklarer Mads Krogsgaard.

"Der er en barriere både sprogligt, tidsmæssigt og kulturelt. De kinesere, der er uddannet i Kina, er vant til et autoritært samfund, hvor de får at vide, hvad de skal lave. De skal blandt andet lære teamarbejde af danskerne," siger Mads Krogsgaard.

Rivende udvikling

Mads Krogsgaard forklarer, at det oprindeligt var af to grunde, den danske medicinal-gigant gik ind i Kina; den ene var politisk, da Novo ville udstråle planer om en langsigtet tilstedeværelse for at opnå goodwill hos kineserne. Den anden havde bund i et potentiale for vækst.

"Allerede dengang kunne vi se, hvordan Kina er et samfund i rivende udvikling – også intellektuelt. De førende kinesiske universiteter var på vej op af ranglisterne, og kineserne blev bedre og bedre uddannet," siger Mads Krogsgaard.

Foruden forskning har Novo Nordisk også et større produktionsapparat i Kina.

"Her kan vi producere den højeste kvalitet til en meget billigere penge. Kina er stadig et godt sted at producere, trods det at lønniveauerne er på vej op i landet," fastslår han.
borsen statistik bnt
*****||*****Novo: Fremtidens forsker sidder i Kina*****||*****Tiden, hvor Kina alene blev betragtet som verdens produktionshal, er forbi. Mere og mere forskning rykkes til landet, og Novo Nordisk er endnu engang frontløber.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs