Investor

Professor: Rimeligt at sende journalist i fængsel
Foto : Colourbox

Professor: Rimeligt at sende journalist i fængsel

24-06-2010 13:52 Som den første danske journalist nogensinde blev tidligere økonomiredaktør Claus Forrai fra Penge & Privatøkonomi i dag kendt skyldig i kursmanipulation og idømt fire måneders fængsel. Juraprofessor er ikke overrasket.

”Strafniveauet ligger på det niveau, man kan forvente, når man bliver dømt i en sag som denne. Mener man, at bevisbyrden er løftet, så passer strafudmålingen til forbrydelsen,” siger Jesper Lau Hansen, professor i kapitalmarkedsret på Københavns Universitet, til borsen.dk.

Claus Forrai var tiltalt for 13 tilfælde af kursmanipulation ved i flere artikler i Penge & Privatøkonomi at have anbefalet læserne at investere i bestemte selskaber, som det senere viste sig, at han selv ejede aktier i.

Sagde ét - gjorde det modsatte selv

Men ifølge Jesper Lau Hansen er Forrai ikke blevet straffet for at eje aktier i de selskaber, han selv opfordrede andre til at købe op i – og dermed medvirke til at puste kursen op. Ligesom domfældelsen heller ikke går på, hvorvidt han har anbefalet investeringer, der viste sig at være dårlige.

"Som jeg tyder dommen, så bliver han dømt for at sige ét og selv gøre noget andet. Han har anbefalet en langsigtet investering, men er selv gået ud og har hævet en hurtig gevinst, og det mener jeg er en fornuftig forståelse af forbuddet," siger juraprofessoren.

Dog står han tilbage med et ubesvaret spørgsmål – hvad Forrai skulle have gjort for at undgå at pådrage sig straf?

”Meget tyder på, at han ville være blevet frifundet, hvis han i sine analyser havde sagt, at han synes, folk skulle investere langsigtet, men at han selv havde tænkt sig at sælge kortsigtet,” siger Jesper Lau Hansen, som ser frem til, at afgørelsen i en kommende ankesag behandler det spørgsmål.

Anklagemyndigheden havde krævet ni måneders ubetinget fængsel til Claus Forrai og 2,7 millioner kroner konfiskeret. Han blev idømt fire måneders fængsel og fik konfiskeret 1 mio. kr.
borsen statistik bnt
*****||*****Professor: Rimeligt at sende journalist i fængsel*****||*****Som den første danske journalist nogensinde blev tidligere økonomiredaktør Claus Forrai fra Penge & Privatøkonomi i dag kendt skyldig i kursmanipulation og idømt fire måneders fængsel. Juraprofessor er ikke overrasket.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs