Investor

Gældsfrygt på retur – euroen viser styrke

19-06-2010 12:48 Tilliden til den pressede euro er på vej tilbage. Frygten for følgerne af gældskrisen i flere EU-lande kom på retur i ugen der gik.

Euroen præsterede således det største plus i løbet af det seneste år i løbet af ugen. En stigning på 2,3 pct. er ikke set i 13 måneder.

Uanset at flere politikere sender signaler om, at visse lande risikerer at må forlade den fælles europæiske valuta vendte investorerne tilbage, hvilket trak prisen for en euro op i niveauet 1,24 dollar – den højeste vekselkurs i en måned.

Tre grunde til plus

Den genvundne tro på euroen skal findes i flere faktorer, skriver Bloomberg.

* EU's beslutninger om at offentliggøre stresstest for de største banker vil skabe klarhed om, hvor sårbare banksektoren er overfor uroen blandt andet omkring visse landes statsobligationer.

* Nøgletal og kommentarer fra USA viser, at USA nok ikke kommer så hurtigt ud af krisen som tidligere antaget. Det får investorerne til at vende sig mod Europa.
* Det lykkedes for Spanien at sælge for 3 mia. euro statsobligationer i løbet af ugen til en rente, der lå under det forventede niveau. Efterspørgslen var samtidig stor.

Fjerner mistro

"Vi kan se, at kreditmarkedet mere eller mindre er blevet stabiliseret. Derfor fortsætter euroen med at klare sig bedre," siger en ekspert til Bloomberg.

I juli vil EU offentliggøre stresstests for de 25 største banker i Europa. Og det vil "fjerne skyer af mistro" forudser den franske finansminister Christine Lagarde.

Den russiske præsident, Dmitry Medvedev, luftede fredag sin usikkerhed omkring euroens fremtid. Direkte adspurgt om euroen er truet svarede han:

"Indtil videre ikke. Men man ikke udelukke faren, da der er opstået en helt speciel situation."
borsen statistik bnt
*****||*****Gældsfrygt på retur – euroen viser styrke*****||*****Tilliden til den pressede euro er på vej tilbage. Frygten for følgerne af gældskrisen i flere EU-lande kom på retur i ugen der gik.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs