Investor

Smedegaard: Krisen kommer ikke tilbage
Foto : Scanpix

Smedegaard: Krisen kommer ikke tilbage

01-06-2010 10:09 Efter den værste krise nogensinde i rederibranchen venter topchefen i verdens største containerrederi A.P. Møller-Mærsk ikke flere tilbageslag.

"Uden at være på niveauet fra 2007, er vi igen i en normal situation. Men vi ser ikke krisen komme igen," siger Nils Smedegaard Andersen til den tyske avis Frankfurter Allgemeinen Zeitung tirsdag.

At topchefen ikke mindst venter et comeback indenfor kerneområdet containerfart, der står for over halvdelen af omsætningen i Danmarks største virksomhed, understreger han ved at afsløre, at rederiet har omkring 40 nye containerskibe i ordre. De skal i søen mellem 2011 og 2013.

Savner konsolidering

Nils Smedegaard Andersen ærgrer sig over, at en ventet konsolidering i branchen på grund af krisen er udeblevet.

De svageste i branchen har enten fået statsstøtte eller hjælp til at overleve fra aktionærerne, fastslår han.

"Det er en skam, men det må vi leve med," siger Mærsk-chefen til Frankfurter Allgemeinen Zeitung.

Smedegaard Andersern har heller ikke planer om at købe op blandt de mindre rederier indtil videre, siger han til den tyske avis.

Det blev i marts afsløret, at A.P. Møller-Mærsk i alt står foran at modtage 113 nye skibe, rigge og slæbebåde i de kommende tre år. Det bliver til en samlet værdi på 46 mia. kr.
borsen statistik bnt
*****||*****Smedegaard: Krisen kommer ikke tilbage*****||*****Efter den værste krise nogensinde i rederibranchen venter topchefen i verdens største containerrederi A.P. Møller-Mærsk ikke flere tilbageslag.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs