Investor

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten

Ugens aktie: Festen i Mærsk er langt fra slut

Relateret indhold

Tv indslag

Smedegaard har vendt skuden - Mærsk opjusterer
Smedegaard har vendt skuden - Mærsk opjusterer

Borsen.dk


15-05-2010 10:09 Den forkortede aktieuge havde A.P. Møller-Mærsk som hovedperson, da aktionærerne blev forgyldt efter flotte kvartalstal fra Esplanaden.

Tre dage var alt, denne uge kunne komme op med af børshandel. Men det var nok til at sende C20-indekset op med hele 8,8 pct. efter sidste uges dukkert.

På de tre dage steg A.P. Møller-Mærsk over 15 pct. efter at have taget de fleste på sengen ved onsdag at opjustere.

Det gav Mærsk-aktionærerne 23 mia. kr. mere på bøgerne og sendte Mærsks markedsværdi over 210 mia. kr. Første kvartal har affødt en forventning om et overskud i 2010 efter et minus sidste år på 5,5 mia. kr.

En bundlinje i et uventet plus i Maersk Line, der er verdens største containerrederi, skabte lovprisninger fra analytikerne, der for de flestes vedkommende er tvunget til at skrue op for deres estimater for Mærsk-aktien.

Den blå aktie er for billig

Med en stykpris på 47.300 kr. er Mærsks B-aktie mere end fordoblet siden krisen bund i marts 2009, og topchef Nils Smedegaard Andersen har med første kvartal i banken også aflyst krisen i Maersk Line.

Rederiaktien handles nu på et niveau ikke set siden september 2008. Men aktionærerne skal regne med endnu flere gevinster, mener senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Hvorfor skal man købe Mærsk-aktier?

"Fordi indtjeningspotentialet i Mærsk langt fra er indregnet i aktiekursen. Det forudsætter, at Mærsk er kommet tættere på at nå sine egne mål, og det mener jeg også er tilfældet," siger Jacob Pedersen til borsen.dk.

Milliarderne på rette vej

Danmarks største virksomheds største forretning, Maersk Line, er kommet hurtigere, stærkere og flottere ud af første kvartal end ventet, konstaterer Mærsk-analytikeren, der personligt skød omkring 1,5 mia. kr. forkert i forhold til containerforretningens bundlinje.

Jacob Pedersen lå tidligere med forventninger om en ny milliardlussing til Maersk Line i 2010 på 1,3 mia. kr. i minus efter skat. Nu er meldingen vendt 180 grader, og analytikeren venter nu et plus i Maersk Line på 5 mia. kr.

"Maersk Line har stadig langt til at nå et ordentligt afkast, men fundamentet er forbedret markant. Der er lagt op til en markant vending i rederiet, som jeg ikke havde turdet håbe på," lyder det fra Jacob Pedersen.

Optimismen skyldes især fragtraterne på Maersk Lines vigtigste ruter, Europa og Asien, som er steget markant. Det luner i foret på Esplanaden, og nu begynder raterne mod Vest også at pege opad – hvilket endnu ikke er indregnet i Mærsk-regnskaberne.

Rivalerne i bakspejlet

Over for borsen.dk fastholder Nils Smedegaard sin tro på, at Mærsk kommer ud af krisen som vindere i sine brancher. Maersk Line er endegyldigt ude af sin svære krise, sagde Mærsk-chefen onsdag.

"Jeg har hele tiden holdt med Smedegaard i, at Mærsk vil slå konkurrenterne gennem krisen. Nu ser vi beviserne på det," konstaterer Sydbanks Jacob Pedersen.

En opgørelse over 22 aktieanalytikere, der dækker Mærsk, peger på stor opbakning til Jacob Pedersens optimisme.

Med et års som tidshorisont har 13 analytikere en købsanbefaling, tre siger hold fast i aktien, mens seks anbefaler et salg.
borsen statistik bnt
*****||*****Ugens aktie: Festen i Mærsk er langt fra slut*****||*****Den forkortede aktieuge havde A.P. Møller-Mærsk som hovedperson, da aktionærerne blev forgyldt efter flotte kvartalstal fra Esplanaden.*****||*****


Mærsk
v.p. | 16.05.2010 kl 06:20
igen tager disse såkalte analytikere fejl og det gør de hver gang ,jeg kan ikke forstå at man bringer deres udtalelser, vi som indvesterer kan ikke bruge dem til noget .vi skal som regel gøre modsat de siger OPMEDHUMØRET
igen tager disse såkalte analytikere fejl og det gør de hver gang ,jeg kan ikke forstå at man bringer deres udtalelser, vi som indvesterer kan ikke bruge dem til noget .vi skal som regel gøre modsat de siger OPMEDHUMØRET Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs