Investor

Græsk konkursfrygt tager skridt ned fra tinderne

Relateret indhold

Tv indslag

Investeringer i det græske – knald eller fald?
Investeringer i det græske – knald eller fald?

Afstemning

Grækenland og en række euro-lande kæmper med store underskud på de offentlige budgetter.

Har den græske budgetkrise ændret dit syn på euroen i en mere negativ retning?

Borsen.dk


23-04-2010 14:03 Det er ikke kun obligationsrenterne, der falder kraftigt i dag. Investorerne ser også med lidt mindre bekymring på risikoen for en græsk statsbankerot.

Præmien for at sætte penge i at konkursforsikre græske obligationer tog i dag et skridt i den rigtige retning efter de sidste par dage at have sat rekorder i konkursfrygt.

Målt i credit default swaps (CDS) faldt prisen på at konkursforsikre græsk gæld i fem år med 54 basispoint til 591,5 basispoint. Det viser dagsopgørelsen fra CMA DataVision.

Underskudsbombe gav CDS-rekord

Til sammenligning er prisen på at forsikre en femårig danske statsobligation 40 basispoint.

Torsdag satte den græske CDS rekord i 639 basispoint efter endnu en alvorlig opjustering af det græske statsunderskud til 13,6 pct. af BNP i 2009.

Men her til formiddag florerede rygterne om, at Grækenland i dag ville sige ja til de tilbudte 45 mia. euro fra EU og IMF.

Sætte tæring efter næring

Det blev så en realitet klokken 12. Men investorerne havde taget forskud på redningsaktionens konsekvenser, der giver lidt luft til grækerne, der skylder over 300 mia. euro.

"En hjælpepakke er en god løsning her og nu, men hvis Grækenland ikke viser en meget stor vilje til at sætte tæring efter næring, så er problemerne ikke forsvundet når pakken udløber om tre år," siger seniorøkonom Frank Øland Hansen fra Danske Bank.

Viser Grækenland ikke tilstrækkelig vilje, så kan det hele stadigvæk ende med en statsbankerot. Derfor er markederne fortsat nervøse, konkluderer han.

Lån vil afbøde bankerot

Chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea har som mange af sine kollegaer blot ventet på, at grækerne ville bede om nødhjælp. Og det skal de nok få, mener han.

"Vi er af den opfattelse, at alle eurolande vil tiltræde lånepakken, og at risikoen for en græsk statsbankerot derfor er meget lille. Hele formålet med lånepakken er netop at undgå en statsbankerot," Anders Matzen.

Læs mere om reaktionerne og konsekvenserne af uroen i Grækenland ved at klikke på artikellinks og tv-interview til højre.
borsen statistik bnt
*****||*****Græsk konkursfrygt tager skridt ned fra tinderne*****||*****Det er ikke kun obligationsrenterne, der falder kraftigt i dag. Investorerne ser også med lidt mindre bekymring på risikoen for en græsk statsbankerot.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs