Investor
Uro rammer græsk rente og konkurspris
Relateret indhold
Borsen.dk
18/03
18/03
18/03
17/03
17/03
19-03-2010
14:17
Tvivl og usikkerhed rammer græsk rente og konkurspris
Grækenlands premierminister George Papandreou hat travlt med at sikre sig finansiel opbakning og støtte, og reducere landets låneomkostninger før gæld for 20 mia. euro udløber de næste to måneder.
Investorerne kræver en tårnhøj præmie for at købe græske statsobligationer. Renten på den græske ti-årige statsobligation stiger med 6 basispoint, (det svarer til 0,06 pct.,) til 6,312 pct. Rentespændet i forhold til den tyske ti-årige statsobligation stiger dermed til 3,189 pct.
Papandreou siger ifølge Bloomberg, at Grækenland ikke kan holde meget længere til at betale den stigende merpræmie som markedet kræver for at betale det græske budgetunderskud på 12,7 pct. i 2009.
Låneomkostninger skal ned
Papandreous regering skal hente 10 mia. euro på markedet, når der afholdes refinansieringssauktioner over gæld den 20. april og den 19. maj.
"Grækenland har et stort behov for at bringe låneomkostningerne ned så hurtigt som muligt," siger Holger Schmieding, der er europæisk cheføkonom i Bank of America-Merrill Lynch i London til Bloomberg.
Hvis rentespændet mellem tyske og græske statsobligationer ikke snart falder, så vil Grækenland snart bede om økonomisk hjælp," siger Holger Schmieding videre.
Merkel vs. Sarkozy
Papandreous appel til Europa om at bringe låneomkostningerne ned kan lide skibbrud på europæisk uenighed.
Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy siger, at euro-landene vil træde til og hjælpe Grækenland, mens Tysklands kansler Angela Merkel i går gav udtryk for, at det er på tide at presse den græske regering til at søge om hjælp i Den Internationale Valutafond (IMF).
Græsk temperaturmåler
Merkel har derudover givet udtryk for, at lande i eurozonen skal kunne ekskluderes fra eurosamarbejdet. Signalet fra Merkel, der sidder med pengepungen, er, at Tyskland ikke vil forpligtige sig før, der foreligger en holdbar økonomisk plan for Grækenland, og så er det samtidig en løftet pegefinger til de andre euro-lande om at få styr på finanserne for Tyskland er ikke et tag-selv-bord.
"Dermed er der stor splittelse mellem Europas to sværvægtere, Tyskland og Frankrig, om, hvordan man vil gribe situationen i Grækenland an, hvilket er med til at skabe usikkerhed blandt investorerne," siger cheføkonom i BRFKredit Ulrikke Ekelund om udviklingen i Grækenland.
Når et barn er sygt kan man meget hurtigt få et billede af, hvor galt det stå til ved at tage barnets temperatur.
Det samme gør sig gældende for Grækenland, der dog slipper for termometeret, men så i stedet kan aflæse udviklingen i CDS-markedet, hvor investorernes frygt for en statsbankerot stiger.
Prisen at konkursforsikre sig mod et statsbankerot stiger fra 287 basispoint til 316 basispoint, hvilket er det højeste niveau siden 2. marts 2010.
Grækenlands premierminister George Papandreou hat travlt med at sikre sig finansiel opbakning og støtte, og reducere landets låneomkostninger før gæld for 20 mia. euro udløber de næste to måneder.
Investorerne kræver en tårnhøj præmie for at købe græske statsobligationer. Renten på den græske ti-årige statsobligation stiger med 6 basispoint, (det svarer til 0,06 pct.,) til 6,312 pct. Rentespændet i forhold til den tyske ti-årige statsobligation stiger dermed til 3,189 pct.
Papandreou siger ifølge Bloomberg, at Grækenland ikke kan holde meget længere til at betale den stigende merpræmie som markedet kræver for at betale det græske budgetunderskud på 12,7 pct. i 2009.
Låneomkostninger skal ned
Papandreous regering skal hente 10 mia. euro på markedet, når der afholdes refinansieringssauktioner over gæld den 20. april og den 19. maj.
"Grækenland har et stort behov for at bringe låneomkostningerne ned så hurtigt som muligt," siger Holger Schmieding, der er europæisk cheføkonom i Bank of America-Merrill Lynch i London til Bloomberg.
Hvis rentespændet mellem tyske og græske statsobligationer ikke snart falder, så vil Grækenland snart bede om økonomisk hjælp," siger Holger Schmieding videre.
Merkel vs. Sarkozy
Papandreous appel til Europa om at bringe låneomkostningerne ned kan lide skibbrud på europæisk uenighed.
Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy siger, at euro-landene vil træde til og hjælpe Grækenland, mens Tysklands kansler Angela Merkel i går gav udtryk for, at det er på tide at presse den græske regering til at søge om hjælp i Den Internationale Valutafond (IMF).
Græsk temperaturmåler
Merkel har derudover givet udtryk for, at lande i eurozonen skal kunne ekskluderes fra eurosamarbejdet. Signalet fra Merkel, der sidder med pengepungen, er, at Tyskland ikke vil forpligtige sig før, der foreligger en holdbar økonomisk plan for Grækenland, og så er det samtidig en løftet pegefinger til de andre euro-lande om at få styr på finanserne for Tyskland er ikke et tag-selv-bord.
"Dermed er der stor splittelse mellem Europas to sværvægtere, Tyskland og Frankrig, om, hvordan man vil gribe situationen i Grækenland an, hvilket er med til at skabe usikkerhed blandt investorerne," siger cheføkonom i BRFKredit Ulrikke Ekelund om udviklingen i Grækenland.
Når et barn er sygt kan man meget hurtigt få et billede af, hvor galt det stå til ved at tage barnets temperatur.
Det samme gør sig gældende for Grækenland, der dog slipper for termometeret, men så i stedet kan aflæse udviklingen i CDS-markedet, hvor investorernes frygt for en statsbankerot stiger.
Prisen at konkursforsikre sig mod et statsbankerot stiger fra 287 basispoint til 316 basispoint, hvilket er det højeste niveau siden 2. marts 2010.
*****||*****Uro rammer græsk rente og konkurspris*****||*****Tvivl og usikkerhed rammer græsk rente og konkurspris*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 08-02-2012
-
18:36
-
18:25
-
18:14
-
17:59
-
17:18
-
17:04
-
17:02
-
16:21
-
16:12
-
15:59



