Investor

Norsk oliefond har 11 mia. i danske selskaber

15-03-2010 16:20 Den statslige, norske pensionsfond, der populært er kendt som Oljefondet, har i løbet af 2009 øget sin tilstedeværelse på det danske aktiemarked.

En ny opgørelse af fondens beholdning af aktier viser, at dens danske aktiepost blev opgjort til 11.898 mio. norske kr. ved udgangen af 2009. Det er en stigning på mere end 4 mia. norske kr. fra udgangen af 2008, hvor beholdningen blev opgjort til 7292 mio. norske kr.

Fremgangen er en blanding af, at aktiepriserne generelt har været stigende i løbet af 2009, og desuden har fonden øget sin beholdning af en stor del af sine danske aktier.

Beholdningen af Novo Nordisk-aktier var den klart største ved udgangen af 2009. Værdien lød på 3227 mio. norske kr. fra 2464 mio. norske kr. ved udgangen af 2008. Oljefondet har i løbet af året øget sin ejerandel med 0,3 pct. til 1,41 pct.

Fondens beholdning af Mærsk-aktier er blevet næsten fordoblet i værdi i løbet af året til 1637 mio. norske kr. fra 960 mio. norske kr. Ejerandelen er også blevet øget med 0,3 pct. til 0,9 pct.

Beholdningen af Danske Bank og Vestas-aktier ligger også over 1 mia. norske kr. Her holder fonden henholdsvis 1384 mio. norske kr. og 1058 mio. norske kr.

Den norske pensionsfond har øget sin ejerandel mest i Genmab i løbet af 2009. Ved indgangen til indeværende år ejede fonden 2,77 pct. af aktierne fra 0,82 pct. ved indgangen til 2009.

Til gengæld har den reduceret sin andel af Lundbeck-aktier til 0,52 pct. af aktiekapitalen fra tidligere 0,6 pct. af aktiekapitalen.

Oljefondet blev oprettet i 1990 og har til formål at forvalte den norske, finansielle formue fra landets olieaktiviteter. I 2009 blev markedsværdien øget med 365 mia. norske kr. til 2640 mia. norske kr. Fonden gav i øvrigt et afkast på 25,6 pct., hvilket svarer til 613 mia. norske kr.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Norsk oliefond har 11 mia. i danske selskaber*****||*****Den statslige, norske pensionsfond, der populært er kendt som Oljefondet, har i løbet af 2009 øget sin tilstedeværelse på det danske aktiemarked.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs