Investor

USA-aktier steg, faldt og endte i neutral
Foto : Bloomberg

USA-aktier steg, faldt og endte i neutral

12-03-2010 22:03 Dagen efter, at S&P 500 lukkede i højeste indeks i 17 måneder, var det ned på jorden igen. Ugen på det amerikanske aktiemarked sluttede som den startede, med små bevægelser og nervøse investorer.

Dow Jones steg 0,12 pct. til indeks 10.624, S&P 500 faldt 0,02 pct. til indeks 1149,99, mens Nasdaq faldt 0,03 pct. til indeks 2367.

Renten på den ti-årige statsobligation faldt en anelse til 3,71 pct. fra 3,72 pct.

Ugen har været kendetegnet af svingende kurser, hvor de ledende indeks er gået fra minus til plus, og så tilbage igen efter en lille periode i neutral.

I dag blev der lagt op til pæne kursstigninger på bedre end ventede detailsalg fra i USA, hvor salget udviklede sig bedre end ventet i februar, da det steg med 0,3 pct. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald på 0,2 pct. i det overordnede detailsalg.

Det holdt frem til klokken 15.55, 25 minutter inde i dagens handel, hvor aktierne strøg i minus, da tal viste, at det amerikanske forbrugertillidsindikator skuffede, hvilket overtrumfede, at forbrugerne rent faktisk havde haft gang i indkøbene.

Gennem de første fire handelsdage har Nasdaq været alles darling med en stigning på 1,79 pct. efterfulgt af S&P 500, der i ugen er steget 1 pct. og Dow Jones, der er steget mere beskedne 0,43 pct.

Til og med torsdags lukning på Wall Street er Dow Jones steget 8 ud af 10 handelsdage, mens S&P 500 og Nasdaq er steget 9 ud af to handelsdage.

Set over de seneste to uger er aktie-indeksene steget moderat, i takt med, at investorerne har taget pejling af markedet i forhold til den overordnede økonomi, hvor der skal tages hensyn til diffuse nøgletal fra USA, et græsk budgetunderskud, der sætter et moderat pres på eurozonens grundlag og frygten for en kinesisk overophedning, og deraf følgende rentestigning, der vil sætte en stopklods for den eneste reelle vækstmotor i den globale økonomi.
borsen statistik bnt
*****||*****USA-aktier steg, faldt og endte i neutral*****||*****Dagen efter, at S&P 500 lukkede i højeste indeks i 17 måneder, var det ned på jorden igen. Ugen på det amerikanske aktiemarked sluttede som den startede, med små bevægelser og nervøse investorer.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs