Investor
DONG-chef: Store resultatudsving ingen børshindring
11-03-2010
12:01
DONG Energy er gået fra et rekordresultat i 2008 til et svagt resultat i 2009, men hovedårsagen er engangseffekter, og renses der for det, så er forskellen på de to år ikke så stor.
I 2010 ventes der så fremgang igen, men de store resultatudsving bekymrer ikke topchef Anders Eldrup i forhold til en eventuel børsnotering i 2011.
"Ved børsnoteringer er man mere fokuseret på fremtiden end på fortiden, og det svage resultat i 2009 skal ses i lyset af et rekordresultat året før, fordi engangseffekterne var meget positive i 2008. Hvis man renser for engangseffekter, så var forskellen på 2008 og 2009 ikke så stor," siger Anders Eldrup til nyhedsbureauet Direkt og uddyber:
"Resultatet i 2009 er hårdt ramt af engangseffekter, hvilket har kostet 3,7 mia. kr. ud af de 4,8 mia. kr., som driftsindtjeningen, EBITDA, er faldet med. De engangseffekter vil ikke være der i 2010, og det, at slippe af med den minuspost, vil forbedre resultatet."
Driftsindtjeningen faldt i 2009 til 8,8 mia. kr. fra 13,6 mia. kr. i 2008, men i år går det altså den rigtige vej igen. Udover den bedre udvikling på engangseffekter, som er relateret til tidsforskydninger i køb og salg af gas, så regner DONG Energy desuden med lidt højere priser i 2010, og ikke mindst så ses ny produktion, især 450 ekstra MW fra vindparker, give 1 mia. kr. mere i EBITDA i 2010.
"En række af vores investeringer, som nærmest ikke har givet produktion i 2009, får fuld effekt i 2010, herunder fem vindmølleparker og et par gaskraftværker. Desuden vil gasfeltet Ormen Lange først nå sin fulde produktionsvolumen i år," fortæller topchefen.
Direkt: Skal man så bare lægge de ting sammen og vente, at driftsindtjeningen stiger med 5 mia. kr. i 2010?
"Sådan kan det ikke helt opgøres, men vi regner med en væsentlig forbedring af indtjeningen i 2010," siger Anders Eldrup og beholder dermed et mere præcist skøn gemt i budgetterne.
Finansministeriet har meldt ud, at en børsnotering af DONG Energy tidligst bliver i 2011, men ledelsen vil skulle adviseres i god tid, da størstedelen af det prospekt, som blev udarbejdet for to år, skal skrives om.
"Vi var igennem hele processen for to år siden og lavede en række ændringer i virksomheden, som gjorde os klar til det, og det er stadig på plads. Men prospektet skal skrives helt om, da vores forretning har ændret sig ganske meget de to år. Det er et meget stort arbejde, så det vil tage mindst et halvt år at lave det fodarbejde, der skal til," vurderer Anders Eldrup.
Investeringerne ses næsten halveret i 2010 til niveauet 10 mia. kr., og det er fortsat vind og olie, der trækker de store beløb fra investeringsbudgettet.
"De store investeringer i år er vindparkerne Walney og London Array i England, og på oliesiden er det efterforskning vest for Shetland, hvor vi gjorde tre interessante fund i 2009," fortæller direktøren.
Omkring de for nyligt nedjusterede reserver i gasfeltet Ormen Lange, der er DONG's klart vigtigste gasfelt, så bekymrer det ikke.
"Ormen Lange har produceret over forventning hidtil. Reserverne for Ormen Lange er blevet nedjusteret, men feltet skal producere i 40 år, så det har ingen betydning på den korte bane," siger han.
DONG's omsætning faldt i 2009 med 19 pct. til knap 50 mia. kr. som følge af lavere priser, delvis modsvaret af højere produktion af naturgas.
Nyhedsbureauet Direkt

*****||*****DONG-chef: Store resultatudsving ingen børshindring*****||*****DONG Energy er gået fra et rekordresultat i 2008 til et svagt resultat i 2009, men hovedårsagen er engangseffekter, og renses der for det, så er forskellen på de to år ikke så stor.*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 04-02-2012
-
08:12
-
08:02
- 03-02-2012
-
22:08
-
21:03
-
20:06
-
19:11
-
18:43
-
18:06
-
17:06
-
16:41