Investor

Aktier: Bavarian i kurshop efter nyt om kræftmiddel

10-03-2010 17:58 Det danske aktiemarked startede forsigtigt onsdag, men i løbet af dagen tog stigningen til, så C20-indekset lukkede i et plus på 1,2 pct. i indeks 374,02.

"Det er til dels trukket Romano Prodis udtalelser omkring Grækenland, og det har givet en meget positiv stemning i dag," fortæller Claus Paaske Larsen, der er chefrådgiver i Nordea, til nyhedsbureauet Direkt.

Romano Prodi, der er tidligere formand for Europa-Kommissionen meldte onsdag ud, at Grækenlands gældsproblemer ifølge hans vurdering er overstået, da landet i sidste uge lavede besparelser for 4,8 mia. euro.

Biotekselskabet Bavarian Nordic steg med 16,1 pct. til 205,50 kr., da selskabet tirsdag aften meldte ud, at både de europæiske og amerikanske sundhedsmyndigheder har udtrykt deres generelle enighed med det foreslåede fase 3 program for Bavarian Nordics prostatakræftvaccine Prostvac.

"Det beviser, at historien omkring Prostvac er intakt, og nyheden i dag gør, at de kommer tættere på at få en aftale med en partner på plads," siger Claus Paaske Larsen.

I toppen af C20-indekset lå både Mærsks A-aktie og B-aktie med stigninger på henholdsvis 3,2 pct. til kurs 41.680 kr. og 3,0 pct. til 43.560 kr.

"Den nyder godt af, at transportaktierne generelt har det meget godt for tiden. Hvis vi ser på Dow Jones-transportindekset, så har det ligget utrolig godt det seneste stykke tid og er ved at bryde nogle nye toppe. En af årsagerne til, at A.P. Møller også ligger højere er, at raterne også stadig ligger og stiger på nogle af deres ruter," forklarer Claus Paaske Larsen.

En af de andre cykliske aktier, FLSmidth, steg med 2,7 pct. til kurs 375 kr., da Caterpillar, der er leverandør til den globale bygge- og anlægsindustri, har meldt om forventninger om en tocifret salgsfremgang i 2010.

"FLS ligger rigtig godt i dag. Dels er der kommet gode udmeldinger fra Caterpillar, og dels har selskabet står over for nogle gode aftaler omkring særligt minedrift i den kommende periode," vurderer Claus Paaske Larsen.

Uden for C20-indekset stiger Solar med 7,1 pct. til kurs 345, efter selskabet har præsenteret regnskab for 2009 og langsigtede finansielle mål.

"Umiddelbart ser det ud til at være et meget stærkt og solidt regnskab. Selskabet beviser, at de har været i stand til at klare sig godt i den krise, byggeriet har været igennem. Desuden er det stærkt, at de kan holde fast i deres guidance til trods for, at vi har haft en hård vinter. Den guidance, de lægger frem," siger Claus Paaske Larsen.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Bavarian i kurshop efter nyt om kræftmiddel*****||*****Det danske aktiemarked startede forsigtigt onsdag, men i løbet af dagen tog stigningen til, så C20-indekset lukkede i et plus på 1,2 pct. i indeks 374,02.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs