Investor

Bavarian-chef: Et vigtigt skridt nærmere partneraftale

10-03-2010 10:03 Bavarian Nordic er kommet et vigtigt skridt nærmere en partnerskabsaftale om prostatakræftvaccinen Prostvac.

Sådan lyder vurderingen fra selskabets adm. direktør Anders Hedegaard over for nyhedsbureauet Direkt, efter myndighederne i USA og Europa har meldt sig positivt indstillet over for den afsluttende fase 3 plan for udviklingen af Prostvac.

Investorerne synes enige og sender aktien 15 pct. højere til kurs 204.

"Dette skridt har fyldt meget i partnerskabsforhandlingerne, da de potentielle partnere har ønsket data (fra fase 2, red) bekræftet i et videnskabeligt tidsskrift, og at myndighederne skulle bekræfte det. Den videnskabelige blåstempling kom i januar med publiceringen i Journal of Clinical Oncology, og nu har myndighederne så også afklaret udformningen af fase 3 studiet," siger Anders Hedegaard og fortsætter:

"Det har en stærk positiv effekt. Det er der slet ingen tvivl om. Vi er ikke hjemme endnu, men kan nu gå i den retning, vi gerne vil, uden forsinkelser."

Myndighedernes indstilling betyder også, at en eventuel usikkerhed i markedet om flere studier inden fase 3, er fjernet.

Fase 3-studiet, der ventes igangsat ved udgangen af 2010, bliver ganske omfattende med 1200 patienter, hvilket er større end oprindeligt ventet.

"Vi har ikke en nøjagtig pris for studiet, men det kommer nok op i 200-300 mio. kr. over hele forløbet, som bliver omkring tre år," fortæller direktøren og uddyber:

"Vi har ikke en partner endnu, men vi vil gerne deltage i både udgifterne og udførslen af studiet, men det er klart, at en partner i givet fald vil skulle have de store markeder, USA, Japan og de store markeder i Europa, og dermed vil partneren også skulle betale den største andel af udgifterne."

Patienterne skal have minimum to års behandling, før der kan konkluderes noget, og først skal patienterne rekrutteres, så inden der er data fra studiet, er man fremme i 2014.

"Der går tre-fire år, når man medregner det hele. Det afhænger meget af, hvor gode vi er til at rekruttere," siger Anders Hedegaard.

Hvornår der er nyt om en eventuel partner, ønsker han ikke at spå om, men der bliver kun en aftale, hvis den er lukrativ for Bavarian Nordic.

"Hvis vi ikke har en partner ved udgangen af 2010, så må vi tage stilling til, hvordan vi så kan finansiere det. Måske kan vi sælge noget mere koppevaccine eller rejse pengene på en anden måde, men vi skal ikke bruge alle 200-300 mio. kr. med det samme. Efter de penge, vi hentede i januar, så er vi polstrede, så vi har frihed i forhandlingerne. Vi er ikke interesserede i en partner for enhver pris," fastslår topchefen.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Bavarian-chef: Et vigtigt skridt nærmere partneraftale*****||*****Bavarian Nordic er kommet et vigtigt skridt nærmere en partnerskabsaftale om prostatakræftvaccinen Prostvac.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs